Temaer: #kommunikation #SpotlightKommunikation #branding

Fremtidens virksomheder skal turde kommunikere klart, hvad de laver, hvorfor de laver det og for hvem de laver det. Stiller du bare de tre spørgsmål til virksomhedens medarbejdere, ejere, kunder eller samarbejdspartnere, så skal svaret være det samme. Det handler både om at skabe et stærkt brand gennem kommunikation og handling, men det giver også virksomheden en klar nordstjerne at sigte efter, når der skal træffes beslutninger.

Gør det enkelt, let og forstår og relevant for modtageren – Det er din kommunikation jeg taler om her.

Gennem ‘spotlight på kommunikation’ har vi haft fokus på:

  • Hvorfor du skal kommunikere.
  • Hvordan du skal kommunikere.

Men nu er det på tiden at tale om, hvad du skal kommunikere, eller hvad virksomheden skal kommunikere.

Kommunikation er alt det du siger og det du gør, som samlet set skaber nogle tanker og en forståelse hos modtageren. Kristian Koch talte om, at det handler om at skabe troværdighed mellem det du siger og gør. Kommunikation er altså alt det du siger og det du gør, som samlet set skaber nogle tanker og en forståelse hos modtageren. Thomas Rex startede ud med at gøre det klart at vi som mennesker ikke fanger særlig meget af den informationer andre formidler til os. Det handler altså om at have maks tre pointer og understøtte dem med din formidling, så modtageren finder den relevant og interessant.

Men kommunikation og formidling sker ikke kun fra scenekanten, den sker hele tiden. Det betyder også at du hele tiden er igang med enten at skabe troværdighed, eller miste den. Det er ret vigtigt for virksomheder at indse🤔

Kernefortællingen sikrer at virksomheden skaber troværdighed

Virksomhedens kommunikation er en opgave som bliver påvirket af alle medarbejderne i virksomheden – ikke kun markedsføringsafdelingen. En håndværksvirksomhed kan køre nok så mange kampagner for at fremstille dem, som det sikrer valg, men kommer deres medarbejdere for sent, eller glemmer materialer eller aftaler, så er det ikke billedet kunderne har af dem.

Kernefortællingen er altså ikke bare et strategisk arbejde i kommunikationsafdelingen, det er et strategisk arbejde i hele virksomheden, der skal give alle en klar forståelse for:

  • Hvad virksomheden er?
  • For hvem?
  • Og hvorfor?

En klar forståelse som deles af:

  • Ejerne
  • Medarbejderne
  • Kunderne
  • Samarbejdspartnerne
  • Leverandørerne
  • Ja selv din egen mor

Det giver også en udfordring, hvis du arbejder i en virksomhed som allerede har kunder og har eksisteret i noget tid, i hvertfald hvis i ikke har kommunikeret og eksekveret ud fra en klar kernefortælling. Prøv eksempelvis at bed medarbejderne om at beskrive virksomheden på 800+ tegn. Du vil nok opleve, at der kommer en del forskellige besvarelser – og det er hele pointen.

Hvis der er tale om en etableret virksomhed er det vigtigt at slå fast, at kernefortællingen ikke skal skabes – den er allerede derud og skal findes.

Hvad virksomhedens kernefortællingen er, er (måske) et af de vigtigste strategiske valg som virksomheder skal foretage. Det handler om at skabe en fælles forståelse hos alle stakeholders, så det billede som de har af virksomheden er det samme. Det billede skabes ved at:

  • Kommunikere kernefortællingen på en simpel måde, ud fra forventningen om at modtagerne kun kan huske få pointer.
  • Sørge for at skabe troværdighed ved at sikre at kommunikationen er ensart både i forhold til budskaber og handling.

Det er sjældent, at jeg mener at en taktik eller metode er noget alle virksomheden skal have styr på, men når det kommer til kernefortællingen ligger jeg gerne mit hoved på blokken og siger at: Du skal som virksomhed have styr på jeres kernefortælling.

Tak fordi du læste med🙏
/Brian


Mod på mere viden og inspiration om at turde skille sig ud? 🤓

Oplevelsen med dit produkt er den vigtigste branding. Med Frederikke Antonie Schmidt

Roccamore kan ikke adskille branding og produkt – begge dele skal støtte op om visionen om at stå stærkere. Frederikke fortæller hvorfor.

Autencitet i marketing. En samtale mellem Thomas Østerkjerhuus og Nick Traulsen

Det er ikke længere nok, at ramme potentielle kunder med dit budskab. Dit budskab og kommunikation skal også være autentisk for at vinde.

#128 – Værdien af en god historie. Med Michael Grønnemose

Mennesker husker ikke fakta, vi husker derimod den gode historie. Fremtidens virksomheder skal blive bedre til at fortælle de rigtige historier.