Hvordan kan pitchtræning fremtidssikre virksomheden?
Har du set Løvens Hule, så har du også en god idé om, hvad en pitch er. Men den største værdi af en pitch ligger i processen bag og den træning det giver, at tvinge dig til at tænke modtagerrettet og kommercielt. Virksomheder der har pitchtræning på agendaen skaber et stærkt og sammenlingligt fundament for nye idéer og træner medarbejderne i at være nytænkende og kommercielle. Med andre ord bør pitchtræning være en naturlig del af fremtidens virksomheder.
Pitchen skaber struktur på både kommunikationen og innovationen i virksomheden
Lauge Vagner Rasmussen står bag pitch-værktøjet Pitcherific, der hjælper brugerne med pitchtræning og så er han vant til at hjælpe studerende, iværksættere og virksomheder med at udnytte potentialet i en skarp pitch. I episode nummer 190 taler jeg med Lauge om værdien af at træne pitchen og bruge den aktivt i din virksomhed. Du kan blandt andet blive klogere på:
- Pitch ud fra NABC: Need, approach, benefits & competitors.
- Pitchværktøjet skaber struktur på nye idéer og innovation.
- Hvordan benytter du pitchen som en del af dit salg?
- Kommunikation handler om at pitche et salg.
- Pitchen kan være grundlaget for jeres innovationsproces.
- Træn din kommunikation så den bliver relevant og præcis.
- Den gode pitch starter med et reelt behov.
- Der er alternativer til dit produkt, så hvor adskiller det sig?
- Din pitch kan vaccineres ved at huske at adressere konkurrenterne.
Pitchen er langt fra noget, der kun høre til i Løvens Hule på DR, eller til den næste iværksætterkonkurrence i skolen. Metoden bag pitchen kan både skabe og understøtte innovationen i virksomheden, ved at skærpe kommunikationen og sætte struktur på idéerne🙌
Tak fordi du læste med🙏
Brian