Virksomheder skal mestre effektive præsentationer

Publikum er måske kommet for at høre på dig, men i sidste ende handler det om dem selv. Også selvom du giver en præsentation overfor dine medarbejdere. Det handler om målrettet at forstå, hvad du gerne vil have modtagerne til at tænke efterfølgende og bygge hele præsentationen eller kommunikationen op efter det.

Hvad nu hvis du din præsentation var en koncert og modtagerne var musikanmeldere? Hvad ville du gerne have, at de skulle skrive i deres anmeldelse? Kristian Koch har både hjulpet både kendte bands og ledere med at levere fra scenekanten, så publikum går derfra en oplevelse rigere.

Det hele starter med slutningen. Hvad er målet med præsentationen? Hvilke tanker skal publikum gå derfra med? Hele præsentationen skal bygges op omkring det mål og det skader ikke at have et realistisk mål, såsom de tre ting som publikum skal tage med.

Hvis du mister troværdigheden, er alt andet tabt😶

Din præsentation er intet værd, hvis publikum ikke stoler på dig. Du kan have kuren mod kræft, men hvis andre ikke stole på dine sundhedsmæssige faglighed, så vil de næppe teste den.

Troværdighed opstår når der er sammenhæng mellem det du siger og det du gør. Hvis du eksempelvis står midt i en salgspræsentation og skal overbevise kunden om at du kan levere snerydning, når det vælter ned, termometeret siger -10 grader og parkeringspladsen skal være ryddet inden klokken 7, så nytter det ikke, at du står nervøst og skal slå alle spørgsmål op i din manual. Selvom der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem salget og snerydningen fem måneder senere, og det iøvrigt ikke udføres af den samme person, så mister du og hele virksomheden troværdighed og i sidste ende ordren.

Og nu når vi taler om salg, så skal kunden netop sidde tilbage med tanker, der understøtter den værdi som du skal levere. Gælder det snerydning kunne det være: Pålidelig, professionel og fleksibel. Måske det netop er de tanker og følelser som modtageren skal sidde tilbage med efter din præsentation.

🎧 : Troværdighed handler også om at leve op til modtagerens forventning til situationen/produktet/servicen. Det fortæller Sanne Dollerup mere om i episode 63.

Du skal ikke underholde, men du skal styre og fastholde publikums opmærksomhed frem mod målet

Forskelle på et foredrag og en præsentation, er at du hverken behøver at underholde, eller være specielt original i din præsentation. Din opgave er derimod at fastholde publikums opmærksomhed og det gør du nemmest, ved at forsøge at påvirke deres fokus.

Vi mennesker kan ikke holde vore koncentration i lang tid, hvis vores hjerne ikke hele tiden får nyt input. Du kender det måske fra at køre på motorvejen og så dreje af. Lige pludselig føles 80 km/t som langsomt, fordi vores hjerne har vænnet sig til at køre 130 km/t. Kristian nævner bl.a. at du ved længere præsentationer skal være særlig opmærksom omkring det 10ende og 18ende minut.

Det er i høj grad din evne som afsender til at fastholde og styre publikums fokus, som afgører, hvor værdifuldt din præsentation ender med at blive, både for dig selv og for modtageren. Og ja, det kræver meget øvelse og en del test, for at finde den rette sammensætning og fastholde en troværdig fremtrædning på scenen.

Tak fordi du læste med🙏
Brian