Læringskulturen i TheHvordan understøttes læring?
For at gøre noget du ikke plejer, så skal du lære noget nyt. Før du kan bliv bedre til at gøre det end dine konkurrenter, så skal du træne det. Med andre ord, så sætter læring og træning begrænsningen for virksomhedens evne til at vinde i fremtiden. Det er ikke hammeren og cementen, der bygger huset – det er muren, elektrikere og tømreren. I jagten på at vinde i fremtiden, bliver virksomheder nød til at mestre disciplinerne, der udvikler medarbejderne: Læring og træning.
I denne episode, som er intro-episoden til ‘Spotlight på læring’ dykker vi ned i Mads Høj Jensen og Peter Simonsens erfaringer med at arbejde med læring i virksomheder:
Læring og træning handler om at prioriter ressourcer, tid og energi benhårdt
Vi mennesker har det med at overvurdere, hvad vi kan og hvor meget vi kan nå (på den korte bane). Når det gælder læring er det ikke så underligt, at vi har en idé om, at vi kan lære meget på kort tid – for sådan er vores skole system indrettet.
Virkeligheden er dog en anden🤷♂️
Det handler ikke om, hvor meget vi kan stoppe ind i hovedet på medarbejderne på så kort tid som muligt. Tværtimod. Det handler om at prioritere benhårdt i forhold til, hvad medarbejderen skal lære ‘lige nu’, og hvad virksomheden skal gøre tilgængelig for medarbejderen når det er relevant. Der er en stor forskel på, at måle på antal kursusdage og videoer set – og så den konkrete forretningsværdi som den enkelte medarbejder skaber.
I Blendit Learning er Mads og Peter med til at vende læringen på hovede:
- Få virksomhederne til at indse, at de bedste eksperter er de nuværende medarbejder
- Den mest værdiskabende læring er er den der sker asynkront
- Og er drevet af medarbejdernes behov.
I episoden kommer vi omkring følgende emner:
- Hvad er den største misforståelse omkring læring i virksomheder?
- Læringen skal understøtte en adfærdsændring.
- Læring skal målrettes den enkelte medarbejder.
- Mennesker lærer det de føler er relevant.
- Læring starter med inspiration til at blive dygtigere.
- Hvad er nødvendig læring nu og hvad kan vente?
- Det handler ikke om læringsmål, men forretningens mål.
- Som læringsansvarlig skal du være tæt på forretningen.
- Den største kilde til læring og inspiration findes i virksomheden.
- Læringsindhold som er autentisk skaber større tillid.
- Skal medarbejderne lære noget, eller skal de kunne noget?
- Læring handler om at prioriter; ressourcer, tid, energi og motivation.
- Mulighederne og udfordringerne i læring anno 2021.
Episoden er en del af serien Spotlight på læring, som produceres i samarbejde med Mads Høj Jensen, Peter Simonsen og Blendit Learning.
Tak fordi du læste med🙏
Brian