Hvordan fungerer Snevagtens maskinrum?
Virksomheder og deres forretningsmodel kan ses som en maskine, der producerer værdi for kunderne. For at kunne vinde over konkurrenterne, gælder det om at have den mest fintunet maskine. I denne episode fortæller Christoffer Gade om delene der udgør maskinen bag Snevagtens succes.
Snevagten har ingen uerstattelige dele⚙️
Hvis vi ser en virksomhed som en maskine, skal den også kunne fungere, selvom dele af den skal udskiftes. Hvad sker der med virksomheden hvis ejeren bliver syg, eller en af medarbejderne siger op? Går det hele i stå eller kan virksomheden forsætte driften? Er ejeren en del af virksomheden der kan udskiftes, eller er ejeren uundværlig? Det er yderst relevante og oversete spørgsmål fordi, det er jo kun naboen, der kommer galt afsted🤷♂️
Lige indtil det ikke er længere…
Christoffer Gade har sikret Snevagten, hvis der skulle ske ham noget. Med andre ord kan Snevagten forsætte sin drift, til Christoffer igen er på højkant, eller indtil virksomheden kan blive solgt. Men hvorfor er det relevant?
For at fremtidssikre en virksomhed kræver det, at virksomheden også har en plan for, hvis det utænkelige skulle ske. Bestyrelsen I Just Eat spurgte engang Jesper Buch, hvad der ville ske, hvis han styrtede ned i et fly? Straks efter brugte han 14 dage i et sommerhus på at lave en fuldstændig manual til alle processerne i Just-Eat.
Selvom manualen til Senvagten kun er planlagt, har Christoffer sikret Snevagten på andre måder. Der er tegnet en forsikring, der dækker løn til hans afløser i et år. Snevagten har også en bestyrelse, der er tæt på forretningen og kender den godt. I en nødsituation kan de hjælpe med at opretholde driften i virksomheden. Snevagten vil med andre ord kunne køre videre, selv hvis Christoffer ikke har mulighed for at arbejde. Det er ikke nok, at ejeren er ekspert i virksomheden, for hvad sker der, hvis ejeren bliver syg i længere tid?
Derfor er det en sindsygt god idé, at få lavet en manual til driften af virksomeheden og iøvrigt sikre, at flere ledende personer er sat godt og grundig ind i virksomhedens:
- Processer
- Ressourcer
- (Samarbejds)partnere
I resten af artiklen dykker vi ned i maskinrummet på Snevagten for at se på de afgørende dele og aktiviteter.
Snevagtens tre vigtigste aktiviteter har intet med snerydning at gøre🤔
Hvis du mødte Christoffer til et netværksarrangement og han præsenterede sig som direktør i Snevagten, så ville du nok gætte på, at snerydning var en stor del af hverdagen i virksomheden.
Det er det bare ikke!
Jeg vil beskrive Snevagten som en stor salgsmaskine, hvor salget er den absolut vigtigste aktivitet. Selve snerydningen køber Snevagten hos leverandørne, der primært består af selvstændige landmænd. Snerydningen bliver så solgt videre til kunderne. Snevagten binder altså leverandørenes ydelser sammen med kundernes behov om fleksibel og pålidelig rydning af sne. Men hvis snerydning ikke er den vigtigste aktivitet i Snevagten, hvad er så? De fem vigtigste aktiviteter er:
- Salgsaktiviteter
- Forhandlinger
- Trække leverandører
- Samarbejde og problemløsning
- Forretningsudvikling der også indeholde IT systemet.
Christoffer vurdere faktisk, at der kunne være penge at tjene, hvis Snevagten ejede deres egne maskiner. Det ville bare stille virksomheden i en mere sårbar position i forhold til faste udgifter og svingende indtægter (lyt evt. til 4. episode om økonomien bag Snevagten)
Snevagten skal først og fremmest være efficient
For Snevagten gælder det ikke kun om at omsætte for mange penge, men derimod om at være profitable og tjene penge. Snevagten skal ikke bare være effektiv, men også efficient.
👨🏫Hvad er forskellen på effektivitet og efficient?
Effektivitet handler om at gøre det rigtige. Efficient handler om at gøre det på den rigtige måde.
For at oversætte, kan en effektiv virksomhed, være en virksomhed, der formår at omsætte for mange penge. En efficient virksomhed, er en der formår at lave et stort overskud, i forhold til omsætningen.
Efficiens kan også forklare en virksomheds evne til, at udnytte ressourcerne(omkostningerne) til at skabe værdi for kunderne.
Jeg tror jeg vil beskrive Snevagten som en virksomhed med det primære fokus på at være efficient. I de tidlige år af Snevagtens eksistens, var snerydning kun en ud af mange services som Christoffer tilbød gennem virksomheden Ejendomsservice. Gennem tiden er de andre aktiviteter skåret fra, fordi de måske indbragte en omsætning, men i sidste ende ikke et imponerende overskud. Christoffer har også opsagt kunder, der ikke var profitable (nok).
Det handler altså ikke om at skabe den størst mulige organisation, med adgang til flest mulige ressourcer. I stedet fokuserer Christoffer på at skabe en virksomhed, der får det meste ud af de ressourcer de har. Økonomisk handler det om et fokus på Snevagtens overskudsgrad (det går vi mere i dybden med i næste episode).
👨🏫Hvad er overskudsgraden?
Overskudsgraden fortæller, hvor dygtig en virksomhed er til at tjene penge. Du finder tallet ved at dele dit overskud med din omsætning. Des højere resultat, des færre ressourcer skal virksomhed bruge på at skabe et overskud. Det vil sige at virksomheden er dygtigere til at tjene penge.
En høj overskudsgrad kan også være et bevis på, at virksomheden er god til at skabe værdi for kunderne. Jo flere penge kunden vil betale, des større værdi får kunden ud af servicen. En høj overskudsgrad fortæller, at virksomheden levere meget værdi for få ressourcer, hvilket også fortæller at virksomheden laver mange ‘gode salg’.
Snevagten er bygget på stærke relationer og menneskelige kompetencer
Snevagtens succes i dag skyldes mange års erfaringer og udvikling og Christoffer er ikke i tvivl om, hvad der har skabt de gode resultater i Snevagten: Det er de dygtige medarbejdere, leverandørerne og eksterne partnere. Ved at skabe stærke relationer til dygtige mennesker, kan Christoffer fokusere på hans egen opgave: Salget.
I Snevagten handler det om at få involveret de bedste medarbejdere, dygtige og loyale leverandører og en kompetent bestyrelse. Gode medarbejdere, dygtige leverandører og en kompetent bestyrelse er intet værd, hvis du ikke giver dem ansvar. Christoffer både stoler på hans relationer og så ved han godt, at han ikke skal træffe alle beslutningerne selv.
Jeg sidder tilbage med en følelse af, at Christoffer har en ret god forståelse for, hvor han er eksperten – og især hvor han ikke er. Det betyder også, at han involverer andre, når beslutninger skal træffes uden for hans egen ekspertise, eksempelvis når
- Når han skal have lavet ny hjemmeside, har underleverandøren frie hænder (inden for et realistiske budget). For at sikre at budgettet ikke løber løbsk, får Christoffer dog en besked, hver gang der er brugt 10.000 kroner.
- Ved at være fysisk tilstede hos medarbejderne dagligt, kan Christoffer have en finger på pulsen uden at skulle involveres i alle projekter.
- Hvis der skal ansættes en marketing medarbejder, så allierer Christoffer sig med en marketing kyndig, der sidder med til jobsamtalen.
- I forhold til udviklingen af Snevagten som forretningen, nævner Christoffer virksomhedens bestyrelse som den vigtigste brik i succesen.
Bestyrelsen er Snevagtens hemmelige våben til at træffe gode beslutninger
Når Christoffer har udfordringer, der ikke ligger inden for hans egen kompetencer, så går han til Snevagtens bestyrelse. Det er også bestyrelsen, der har haft afgørende betydning for Snevagtens positive udvikling som virksomhed, ved at bidrage med kritiske spørgsmål og beslutningskompetence.
👨🏫Hvorfor er beslutningskompetence så vigtigt?
Der er to åbenlyse grunde til at beslutningskompetence er vigtigt:
1. Jo flere beslutninger vi skal træffe i løbet af en dag, des dårligere bliver vi til at træffe beslutninger. Begrebet hedder ‘decision fatigue’.
2. For at træffe en god beslutning, kræver det indgående viden og erfaringer til området. Du kan ikke være ekspert til alt, men du kan finde eksperter inden for alt💡
Bestyrelsens sammensætning i Snevagten er prioriteret benhård ud fra hvilke kompetencer bestyrelsesmedlemmerne har og behovet i forhold til Snevagten. Marts 2020 består bestyrelsen i Senvagten af personer med kompetencer inden for:
- Salg
- Økonomi
- Udvikling
- Formandspost
- (IT udvikling og markting) er pt. en komptence Christoffer overvejer at tilføje
Christoffer nævne selv flere gange, at det er bestyrelsen og de spørgsmål de stiller til forretningen, som drive en del af udviklingen i Snevagten. Det er også et rigtig vigtig pointe, du kan tage med dig over i din egen virksomhed, eller dit eget liv:
Tak fordi du læste med🙏
Brian