Temaer: #spotlightsalgskoncept#salg

Det gode salgskoncept starter med formålet: At have en model for at skaffe de rette kunder til den rette pris. Udfordringen kommer så, når formålet skal udfoldes i netop jeres virksomhed. Hvor der vil være dele, som går igen på tværs af virksomheder, så vil der også være beslutninger og valg, der skal tilpasse den enkelte virksomhed. I selskab med Casper Dreymann fra Focus Telemarketing og Thomas Hermand fra Marginal, får vi indblik i, hvordan Casper skabte et salgskoncept for Marginal:

Det handler ikke bare om at skabe et salgskoncept, men derimod at skabe en bedre forståelse for salg generelt.

“Inden vi går i gang med at skabe et salgskoncept, skal vi sikre, at virksomheden vi arbejder sammen med forstår salg”. Forståelsen for salget, er fundamentet for salgskonceptet og derfor også afgørende at få på plads, inden der bliver talt målgruppe, processer og manus.

Hvor slagskonceptet har til formål at sparke døren ind til potentielle kunder, så er det egentligt formål for salg flere kunder. Du kan bygge det flotteste hus, men har du ikke støbt et solidt fundament, så holder det næppe længe.

Det gælder især, hvis virksomheder starter ud som Marginal med et samarbejde, hvor det opsøgende salg klares eksternt. Og det tætte samarbejde med en ekstern partner kan være en rigtig god idé i en opstart/genstart af salget (Det kan du faktisk få indblik episode #169 – skab en sammenspil mellem intern og ekstern mødebooking):

  1. Virksomheden lader et professionelt bureau tage de først knubs under tilretningen af salgskonceptet.
  2. Det professionelle bureau har processer og mål sat op, så tilretningen sker hurtigere.
  3. Et professionelt bureau har de ledelsesmæssige kompetencer til at motivere i den svære opstart.
  4. Virksomheden kan koncentrere sig om deres del af salget: At tage møderne.
  5. Det er nemmere at trykke på salgs-speederen eller slippe foden fra gassen eksternt end at skulle hyre/fyre sælgere.

Jeg ved godt, at episoden og artiklen kommer til at trække lidt i retningen af, at den professionelle hjælp er den eneste rigtige løsning. Det er det helt sikkert ikke. Men, det er som minimum værd at undersøge og der er chancer for, at den billige løsning i første omgang, ender med at blive den dyreste løsning på sigt.

Som med alt andet handler det om prioriteringer og for virksomheder bør salg have en topplacering.

Kom med bagom episoden:

Med tre episoder i kassen omkring salgskonceptet, så ville det være oplagt at slutte serien, men jeg ville gerne have mindst en episode med en case. Det viste sig at være en god idé, da vi i løbet af episoden fik nogle pointer på bordet, som vi ikke var kommet omkring. Nogle af de afledte effekter, som Casper ikke selv lægger mærke til fordi det bare falder ham naturligt. Det blev også en påmindelse om at planer, strategier og koncepter SKAL sættes i kontekst. Succes kan ikke kopieres og virksomheder skal finde deres egne veje.

Tak fordi du læste med🙏
/Brian


Interesseret i at dykke mere ned i salgskonceptet? 🤓

Hvordan implementeres salgskonceptet? Med Casper Dreymann

Implementeringen af et salgskoncept kræver en klar proces og mål, overskud til at tilrette konceptet og så stiller det krav til ledelsen.

Hvad er et salgskoncept? Med Casper Dreymann

Salgskonceptet har til formål at skabe de bedste forudsætninger for sælgerne når de opsøger kunder. Få et bedre indblik i salgskonceptet.

Hvorfor er salgskonceptet vigtigt? Med Casper Dreymann

Salgskonceptet er bindeledet mellem virksomhedens strategi/mål og salgsafdelingens eksekvering. Det er taktikken til at vinde markedet.