Morningtrains kommercielle succes. Med Thomas Østerkjerhuus

Jeg har før sammenlignet salget i virksomheden med et menneskes puls. Forsvinder pulsen så er det slut. Sælger din virksomhed ikke noget (over en længere periode) så er det slut. Men bare fordi du har en puls, så betyder det ikke at du har et godt liv, eller at du bruger noget af det på at tænke langsigtet.

Den kommercielle succes i Morningtrain kommer gennem tidsperspektivet, indsigt og eksperimenter

Hvad, hvordan og hvorfor?

  1. Hvad er det vi gør?
  2. Hvordan er det vi gør det?
  3. Hvorfor er det vi gør det?

De tre forskellige spørgsmål er så afgørende for alt her i livet, men især når det handler om at skabe fremtidens virksomheder. Det er dog også tre spørgsmål, som du ikke kan hoppe frem og tilbage mellem som du føler for det. Det er tale om tre forskellige perspektiver:

SpørgsmålFokusTidsperspektiv
Hvad er det vi gør?Drift / eksekveringKortsigtet
Hvordan er det vi gør det?Optimering / taktiskeMellemlangt
Hvorfor er det vi gør det?Innovation / strategiskLangt

Som CCO Morningtrain skal Thomas Østerkjerhuus kunne træffe beslutninger på tværs af alle tre spørgsmål. I bedste startup stil handler det om at eksperimentere med de strategiske beslutninger, ved først at teste dem, inden de udrulles til hele virksomheden. Den kommercielle vinkling, handler om ikke kun at gøre det, der er bedst i dag, men se på den lange bane. Omvendt så handler det også om, ikke at træffe langsigtede beslutninger, uden at være sikker på at de virker. I episoden komme vi omkring emner som:

At tænke kommercielt, handler om at se værdi som noget, der ikke kun skal vurdere lige nu, men over tid. Det kan godt være at den ene kunde køber for 1.000 kroner i dag og den anden køber for 5.000 kroner, men det øjebliksbillede er ikke nok til at vurdere, hvilken kunde der er mest værdifuld.

Thomas skal sikrer at Morningtrain hele tiden styrker deres position i fremtiden – og det kan sagtens betyder at sige nej til både kunder og vækst i dag.

Episoden er en del af serien ‘Hvordan ser Morningtrains forretningsmodel ud?’, der produceres sammen med Morningtrain.

Tak fordi du læste med🙏
Brian