Hjernen er dit vigtigste værktøj, sørg for at holde den skarp
Din dømmekraft, og derfor også dine valg og beslutninger, afhænger af din mentale tilstand. I et studie af en række dommere blev det bevist en negativ sammenhæng mellem antal beslutninger truffet og kvaliteten af beslutningerne. Det blev til begrebet ‘decision fatigue’.
INFO: Decision fatigue betyder at vi som mennesker kun har kapacitet til at træffe et antal beslutninger hver dag. Hvorvidt vi træffer gode beslutninger, afhænger af, hvor mange beslutninger vi ellers har truffet samme dag.
På trods af, at hjernen kun udgør cirka 2% af den samlede kropsvægt, så så står den for 20% af det metaboliske energi forbrug (Læs: Det basale energiniveau som din krop bruger hvis du brugte en hel dag i sofaen) . Du bruger (meget) energi på at tænk og derfor på at træffe beslutninger. Som iværksætter er der mange beslutninger, du hele tiden skal tage stilling til. Mental performance handler om at sikre, at beslutningsorganet (læs: hjernen) fungerer bedst muligt. En højere mental performancer sikrer, at du kan træffe flere og bedre beslutninger. I dette afsnit af IværksætterAkademiet hjælper Niels Vium dig med at bliver klogere på mental performance og betydningen for iværksættere.
Abonner her: Apple podcast, Spotify, Overcast, Stitcher, Pocket Cast
Hvad er mental performance?
Mental performance handler i sin enkelthed om at få mere ud af den tid du arbejder, ved at justere på faktorer, der har indflydelse på din effektivitet og dine beslutninger. Det gælder om at du bruger din tid på at producere det, din kunder efterspørger.
En virksomheds potentiale afhænger i høj grad af virksomhedens produktivitet: Hvor meget værdi kan den skabe og sælge til sine kunder.
Højere værdi =Potentielt højere indtjening = potentielt højere vækst
For dig som iværksætter er der tre faktorer, der bestemmer din produktivitet:
- For det første handler det om at træffe de rette valg og derfor også gøre de rigtige ting.
- For det andet handler det om at kunne levere det største output pr time.
- For det tredje gælder det om at kunne arbejde flest timer.
Hvis du ikke performer optimalt mentalt, vil det betyde, at du både træffer de forkerte beslutninger, men også at du ikke får lige så meget ud af hver time du arbejder.
Diminishing returns og debatten om 80 timers arbejdsuger
Det debateres jævnligt, hvorvidt iværksættere skal arbejde 80+ timer for at blive succesfulde. Hvis vi ser bort fra, hvad succes er, så er svaret jf. de 3 opstillede punkter: Jo mere du arbejder, des mere når du og derfor bliver du mere produktiv.
Det kan derfor godt lyder som om at mere er bedre, når det gælder arbejdstid. Det gælder dog kun så længe, at det arbejde du udfører bidrager positivt. Niels fortæller omkring Diminishing returns, der betyder at jo mere du arbejder, des mere vil din produktivitet pr time falde.
Du vil altså nå mere på den første time du arbejder, end du når på time nummer 60 eller 80. Videoen herunder giver et godt indblik i ‘diminishing returns’.
Niels nævner selv, at du kan risikerer at komme så langt ud, at dit arbejde decideret skader din produktivite. Eksempler på det kunne være:
- Hvis du ikke er frisk nok og træffer dårlige beslutninger.
- Hvis du arbejder så meget en dag, at det går ud over produktiviteten næste dag.
Mental performance handler om at forbedre din produktivitet, ved at give din hjerne de bedste forudsætninger for at præstere.
Hvilke fordele får du, som iværksætter, ud af at arbejde med din mentale performance?
At arbejde med, og forbedre, sin mentale performance er noget alle vil få glæde af, men der er nogle ekstra gode grunde til at arbejde med det, som iværksætter:
- Som iværksætter kan du nok nikke genkendende til, at du arbejder meget mere end 37 timer. Derfor er det også ekstra vigtigt at undgå, at din produktivitet falder for meget når du rammer 40 eller 50 timer.
- Du har mange forskellige kasketter på og du skal hele tiden forholde dig til beslutninger også inden for områder, hvor du ikke har dine spidskompetencer. I større virksomheder vil medarbejderne typisk sidde med hver deres faglige felt (regnskab, salg, produktion).
- Det kan være svært at skelne mellem fri og arbejde og derfor har du aldrig rigtig fri. Du skal med andre ord være diciplineret nok til at holde fri så du kan få ladet op til arbejdet næste dag.
- Der er stor usikkerhed med meget af det du gør, især i opstarten af en virksomhed. Det kan sagtens stresse hjernen, at alt er nyt og der ikke er skabt nogle vaner endnu. Vaner er hjernens måde at spare energi på, fordi den gør hvad den plejer.
Du har som iværksætter også en stor fordel, nemlig at du kan disponere over din egen tid:
- Har du brug for en pause, så kan du tage det.
- Har du behov for at sove en time længere, så kan du gøre det.
- Er der tidpunkter på dagen, hvor du arbejder bedst med bestemte opgaver, så kan du ligge dem der. De timer hedder ‘golden hours’ og du kan lære mere om den måde at arbejde på, ved at lytte til afsnittet om ‘Getting Things Done’.
Hvad kræver det for, at du kan arbejde med din mentale performance?
Mental performance handler i høj grad om at arbejde med dine vaner. Det betyder, at det tager tid og kræver energi. Som før nævnt, så er vaner hjernens måde at spare energi på, så ændrer du vaner, skal hjerne i en periode bruge mere energi.
I stedet for at vente på, at det går galt, så kan det være en god idé at arbejde med mental performance mens du har tid og overskud. Står du i l*** til halsen, kan det være svært, at kunne overskue at ændre dine vaner.H
Hvis du allerede har en virksomhed, der kører derudaf med 100 km/t, er det en god idé at sætte tid af specifikt til at arbejde med måde du arbejder på. Det er noget mange glemmer, men du kan hente meget produktivitet, ved hele tiden at justere på dig selv og dine egne vaner.
Til sidst skal du også have en lyst til at ville ændre dele af din livsstil. Synes du det kører som det skal, så fortsæt endelig.
Hvordan kommer du igang med mental performance?
Nu er det på tide at gå i dybden med, hvad du så kan gøre for at forbedre din egen mentale performance. I afsnittet fokusrede Niels på tre områder, der alle relaterer sig til at starte dagen bedst muligt.
Få en bedre søvnkvalitet
Noget af det mest effektive du kan gøre, er at få en god søvn. Det er vigtigt at differentiere mellem god søvn og meget søvn, da du godt kan sove længe, men dårligt. Nogle simple ting du kan gøre er at:
- Sove i et helt mørkt rum, hvilket hjælper din krop og hjerne til at forstå det er tid til at sove.
- Hjælpe din hjerne til at forstå det er tid til at sove, ved ikke at kigge på kunstigt lys fra eksempelvis fjernsyn, computer eller mobiltelefon. Stop gerne med at kigge på skærme 30 – 45 minutter inden du skal sove.
Tip: De fleste mobiler har mulighed for at skrue ned for det ‘blå lys’ som er det mest skadelige i forhold til søvnen.
Gå en Morgentur
Kom ud og gå en morgentur med det samme du vågner. Solen er den skarpeste lyskilde og aktiverer kortisolniveauet, der hjælper din krop og hjerne med at vågne. Du vil også sove bedre om natten, da kroppen godt ved at du ikke skal være vågen hele tiden. dvs. jo tidligere du starter produktionen af kortisol, des før vil kroppen også ‘gøre klar til natten’.
Tip: Kombiner gåturen med noget du godt kan lide at lytte til, brug tiden til at forberede dig til et møde, eller slap 100% af og nyd turen.
Start dagen med den rette morgenmad
Få et sundt og nærende morgenmåltid, der giver dig energi og holder dig mæt i lang tid. Niels nævner selv to muligheder:
- Spis et måltid med færrer kulhydrater og mere fedt og protein, der holder dig mæt i længere tid. Æg og skyr er gode kilder til protein.
- Spis rigelig med grønsager, der holder dig mæt og indeholder mange gode fibrer og mineraler. Niels giver gerne hans bud på en god start på dagen:
Det vigtigste er, at du træffer et bevidst valg, i stedet for at gøre som du plejer. Find dine egne vaner og stil spørgsmålstegn ved, om de bidrager til at du bliver mere frisk.
Du kan finde mere inspiration ved at lytte til de her afsnit af Mindcast
Både mental performance og personlig effektivitet er de to emner, som Niels beskæftiger sig med i hans podcast Mindcast. Hvis du efter denne introduktion til feltet ønsker at dykke mere ned i emnet, vil jeg på det varmest anbefale dig, at tjekke hans podcast ud. Du finder den lige her.
Husk at iværksætteri ikke bare handler om at arbejde meget, men også at arbejde på de rigtige ting. At sørge for at du er frisk og får det meste ud af den tid du arbejder, er to områder de fleste af os glemmer i en travl hverdag. Problemet er, at det koster på den lange bane.
Tak fordi du læste med🙏
Brian