Stop med at spilde din tid som iværksætter – start med at pretotype i dag

Indse det, du har ikke uendeligt med tid som iværksætter, så brug den på at skabe noget kunderne  vil købe. I dette afsnit af IværksætterAkademiet deler Rasmus Madsen hans viden og erfaringer omkring pretotyping, så du kan stoppe med at spilde din tid på ligegyldige idéer.

HVAD ER PRETOTYPING

Pretotyping handler om hurtigst muligt at stå med et testbart produkt eller service, som kunderne kan forholde sig til. Det er at teste dit koncept i den virkelige verden, for at få brugbar feedback. Det handler om at bygge det produkt, eller den service, som kunderne ønsker, ved at lære af den feedback du får, ved at bygge en simpel udgave af ens løsning.

HVORFOR SKAL DU PROTOTYPE SOM IVÆRKSÆTTER?

Du kender det måske allerede, du har fået en god idé til et produkt, eller en service og du fortæller om det til dine venner. Det kan være de synes, at det lyder som en god idé. Det kan også være at de synes idéen er dårlig. Det er bare det, at det ikke er dine venner, der skal købe noget af dig.

Den bedste feedback du kan få, er fra de kunder, der i sidste ende skal købe dit produkt. Den mest ærlige feedback får du ved at spørge kunderne direkte: Vil du købe det her produkt eller service.

Pretotyping går ud på at komme så tæt på en situation, hvor en kommende kunde ikke kun skal forholde sig til en ide, men skal træffe valget om at ville købe. Det er en verden til forskel på hvad kunden tror og før.Det oplevede Rasmus også med hans tidligere produkt Freegrip.

Pretotyping handler om at samle ‘mere ærlig’ data, for at kunne træffe bedre beslutninger i forhold til udvikling af produktet/servicen og din idé. Det handler med andre ord om at lære af sine fejl(antagelser) hurtigere.

Hvornår skal iværksættere pretotype?

Pretotyping handler om at bygge ens produkt/service ud fra, hvad kunderne reelt set har behov for. Det er derfor nærliggende at sige, at du altid skal pretotype som iværksætter. Du skal dog have helt styr på kundendens problem, inden du går igang, da du ellers vil have svært ved at bygge en løsningen hurtigt nok.

Det kan derfor være en god idé, og i sidste ende et krav, at du ved rigtig meget om kunden, kundens problem og den pain kunden oplever.

Kundens pain er resultatet af det problem som kunden oplever. Du kan også forstå det som det behov, som kunden ikke for opfyldt. Henry Ford byggede eksempelvis bilen fordi kunderne ønskede at komme hurtigere (og mere behageligt) fra A – B.

Hvordan kommer man igang?

Processen bag pretotyping er simpel at forstå, men sævr at mestre. I bogen Lean Startup forklarer Eric Ries det som ‘build measure learn’:

  1. Build (byg): Byg hurtigt en simpel og skrapet udgave af dit produkt, eller din service – en pretotype. Pretotypen skal kun indeholde det aller mest nødvendige for at teste din idé. Det forudsætter, at du har sat dig ind i kundens pain.
  2. Measure (mål): Ved at præsentere en løsning for kunden, får du også ærlig feedback – er kunden interesseret i at købe, eller bruge din prototype. Hvad er kundens feedback og hvad savner kunden, før han/hun er villig til at købe/bruge det?
  3. Learn (lær): Ud af den data/feedback du indsamler, lærer du kunden, kundens problem og dine muligheder for at løse problemet, bedre at kende.
  4. Gentag: Det fjerde punkt, handler om at bruge din nye viden og erfaringer til at skabe en ny og bedre løsningen. En løsning der bedre matcher kundens pain.

Det afgørende for at kunne anvende ‘build, measure, learn’-processen, er at du formår at bygge en løsning, der matcher kundens pain, og kun bruge kort tid på det. Det er en process, som forudsætter, at du får trænet den mange gange. Udfordringen ligger ikke i de tre  (fire) steps, men at blive dygtig og hurtigt til at gennemfører dem.

Brug fire timer på at pretotype

Den bedste måde at blive dygtigere til at pretotype, er ved at gøre det. Heldigvis er metoden fleksibel og kan bruges til store problemer og de mindre problemer.

Har du fire timer gælder det om at gennemløbe processen på den tid du har til rådighed. Stil dig selv spørgsmålet: Hvis jeg kun har fire timer, hvilken løsning kan jeg så finde på, der vil afhjælpe mine kunders pain. Tilpas løsnigen til det du har til rådighed, det gælder både ressourcer og tid.

Det er også afgørende at du huske på, hvordan du kan måle effekten af din løsning. Find en gruppe (kommende) kunder, der kan give dig ærlig feedback. Feedbacken skal du omsætte til læring, hvilken er den sidste del af øvelsen. Hvor skød du ved siden af med din løsning, hvad ved du efterfølgende, som kan hjælpe dig med at justere din løsning, eller komme op med en ny løsning?

Er du interesseret i at lære mere om pretotyping?

Er du interesseret i at vide mere om pretotpying, så kan du få en overskuelig gennemgang i Rasmuses danske iværksætterbog Det Lille Skridt. Du kan også læse den noget mere dybdeborende, og engelske, Lean Startup af Eric Ries. Sidst men ikke mindst, så kan du i Sprint af Jake Knapp få en gennemgang af en 5 dages workshop, der tager udgangspunk i ‘build, measure, learn’ tilgangen.

Tak fordi du læste med🙏
Brian