Succes er ikke bare tilfældig, når man ser tilbage på, hvorfor nogle bliver succesfulde, så er der mange omstændigheder der spiller ind. I bogen Outliers, viser Malcolm Gladwell en klar sammenhæng mellem at investere meget tid og succes. Eksempelvis havde Bill Gates adgang til en computer på et tidspunkt, hvor de fleste kun havde læst om dem. Malcolm forklarer også hvordan omstændighederne kan give nogle en klar fordele (se evt. denne visuelle opsummering af hans bog). Poiten bag bogen, og denne artikel er: Succes er ikke tilfældig, så du skal kunne fortælle hvorfor du bliver succesfuld med din idé. Hvorfor lige dig?

Et opslag delt af At Turde (@atturde) den


Idéen er intet, iværksætteren er alt

Den virksomhed du skal i gang med at bygge, har meget lidt at gøre med din idé. En idé er ikke andet end en tanke. Nøglen til at lykkedes ligger i eksekveringen, handlingen. Det betyder selvfølgelig at gøre noget, men især at gøre det rigtige. Træffe de rigtige beslutninger.

Dine valg afhænger altså af hvad du har, hvad du kan og hvem du kender. Derfor er det også afgørende, at finde et område, en idé, hvor du ikke bare har forudsætningerne, men du har en reel fordel. Du skal med andre ord kunne svare på hvorfor du er den rette til at lykkedes.

Opgaven

Det er egentlig forholdsvis simpelt, du skal bruge 15 min på at forklare hvorfor netop du, er den rette til at lykkedes med din idé.

  • Sæt dig godt ned og skrive en ansøgning til dig selv. Forklar hvorfor du netop er den rette til jobbet og hvordan du vil bruge det du kan, det du har og dem du kender, til at komme i mål
  • Gem ansøgningen i en skuffe og læs den igen om to dage.
  • Vær så kritisk du kan overfor dig selv. Er du den rette til jobbet?
  • Hvilket job, hvilken idé, ville du passe endnu bedre til?

Øvelsen går mest af alt ud på at skærpe din selverkendelse, så du bliver bedre til at udnytte dine egne styrker og undgå dine svagheder. Det handler om at sætte dig i de situationer, hvor du er aller bedst. Det handler om at sætte dig selv op til at vinde ved at stille spørgsmålet: Hvorfor lige dig?

Skulle du have mod på daglige taktikker, der skal hjælpe dig videre som iværksætter, så er du velkommen til at følge At Turde på Instagram. Jeg ville også blive glad, hvis du efterlader en lille kommentar nederst på siden🙏