Hvordan skaber Morningtrain værdi for kunderne?
Den værdi som din virksomhed skaber i dag, er ikke den samme, som den værdi du skal skabe i fremtiden. Virksomheder skal turde tage chancer for at udvikle den værdi de skaber og hvem de skaber den for. Det kræver mod til at tage ansvar og til at begå fejl i processen.
Kunderne er ikke interesseret i en hjemmeside, annoncering eller SEO. De er interesseret i en bedre forretning.
Thomas Østerkjerhuus er kommerciel direktør i Morningtrain og har været en del af webbureauets udvikling gennem de sidste fire år. En helt central del af udviklingen har været forståelsen for, hvilken værdi som Morningtrain skaber for deres kunder. Det emne åbner vi op for i denne episode, hvor Thomas kommer omkring emner som:
- Derfor er det vigtigere at skabe tillid end salg. Engangssalg varmer på toplinjen, men tillid varmer på bundlinjen. Det kan være god forretning at sige nej til en kunde i dag.
- Derfor handler det om kundens behov og ikke dit produkt. De fleste virksomheder starter med at være eksperter i deres produkt eller service, men de bør hurtigst muligt blive ekspert i kundens behov.
- Derfor skal du huske at være uenig med kunden. Den bedste løsning findes ved at kombinere din ekspertise og faglighed, med kundens indsigt i egen kontekst. Det kræver, at I kan være uenige.
- Hvilke kunder bør en virksomhed gå efter? Virksomheden bør gå efter de kunder, der får absolut mest mulig værdi ud af det produkt eller den service, I tilbyder. Det lyder enkelt nok!
- Hvorfor er det altid afgørende at skabe en succesfuld businesscase? Sælger du dine produkter eller services til andre virksomheder, så husk på at du først og fremmest sælger en god businesscase.
- Hvorfor er det så værdifuldt at fejle som virksomhed? Hvis du aldrig fejler, så udvikler du dig heller ikke hurtigt nok. Derfor er det også vigtigt, at der er (økonomisk) rum til at fejle.
- Hvorfor skal virksomheder hele tiden udvikle den værdi de skaber? Den værdi du skaber for kunderne, er afhængig af en lang række faktorer, som ændrer sig løbende, derfor skal du også udvikle din virksomhed.
- Sådan kan ledere være med til at skabe en ansvarlig kultur. Kulturen er ikke hvad I siger, men hvad I gør. Hvis du som leder ønsker en bestemt kultur i virksomheden, skal du gå forrest og vise det.
- Sådan understøtter virksomheder en fejl- og læringskultur. Det ligger ret dybt i de fleste mennesker, at fejl er dårligt. Det giver skældud, fyrersedler og en dårlig karakter. Men det er helt forkert!
- Ved at faseopdele din service skaber du tillid hos B2B kunder. Selvom du godt ved, at den dyre løsning er den rigtige, så kan det være nødvendigt at dele den op i mindre faser for at skabe tillid hos kunden.
Den værdi som en virksomhed skaber for kunderne er helt afgørende i forhold til virksomhedens udvikling og overlevelse. Virksomheden bør hele tiden forsøge at skabe mere værdi for kunderne, ved både at kigge internt i virksomheden, eksternt i markedet og gennem en bedre forståelse for, hvilke kundesegmenter som får mest ud af det, som virksomheden tilbyder.
Episoden er en del af serie ‘Hvordan ser Morningtrains forretningsmodel ud?’, der produceres sammen med Morningtrain.
Tak fordi du læste med🙏
Brian