Virksomheder skal investere i et psykisk stærkt arbejdsmiljø

Der er rigtig god forretning i at sørge for at trivslen i virksomheden er helt i top. God trivsel betyder at virksomheden og medarbejderne er bedre til at håndtere stress og undgå konflikter. Konflikter kan både dræne medarbejderne og gøre virksomheden ikke performer

som den skal. Men investerer virksomheder i det psykiske arbejdsmiljø?

Hvorfor bør virksomheder interessere sig for at skabe et stabilt og stærkt psykisk arbejdsmiljø? Lad mig komme med tre gode argumenter for, hvorfor medarbejderne bliver mere produkttive: Tid, energi og fokus.

  • Tid: Jo mere tid medarbejderen kan bruge på værdiskabende aktiviteter, des bedre. Den tid kan også bruges på at sladre om en kollega, en ligegyldig diskussion eller måske endda på at side 10 min længere på toilettet, fordi det hele er uoverskueligt.
  • Energi: Selv hvis medarbejderen prioritere sin tid korrekt, så er det ikke sikkert den tid bliver brugt produktivt. Stress dræner kroppen og hjernen for energi. Stress fjerne kreativiteten og evnen til at træffe svære beslutninger. Hele formålet med at skabe et stabilt psykisk arbejdsmiljø, er at holde mængden af stress på et acceptabelt og sundt niveau.
  • Fokus: Vores hjerne er gode til at fokusere på et problem ad gangen, men det er ikke sikkert, at det er det rigtige problem. Du har måske oplevet, at et problem, der pludseligt opstår, ender med at optage al din mentale båndbredde. Konflikter og situationer, hvor vi føler os utrykke, har det med at tage alt vores fokus.

Udover de tre argumenter for at medarbejderen bliver (meget) mindre produktiv, så skabe et psykisk hårdt arbejdsmiljø også konflikter blandt medarbejderne og skader samarbejdet der er afgørende for at løse problemerne som virksomheden står overfor.

Hvad skal der til for at skabe et stærkt psykisk arbejdsmiljø?

Anita Bruun-Laursen opsummere det ret godt med akronymet 5Rer: Rammer, regler, roller, retning, relationer.

Virksomheder, der formår at skabe en tydelig forståelse for:

  • Hvad virksomheden består af?
  • Hvor virksomheden er på vej hen?
  • Hvordan hver enkelt medarbejder bidrager?

Sikrer en fælles forståelse for hinanden og mindsker mulighederne for at misforstå hinanden, eller skulle gætte sig til, hvad der er vigtigt. Virksomheden har altså det største ansvar i at skabe en kultur, der kan understøtte udvikling af relationer og samarbejde.

Men virksomheden bør også sætte fokus på den enkelte medarbejders evne til at skabe og udvikle tætte relationer. Anita nævner de hårde og bløde sider, hvor konflikter ofte ender med at gå fra en manglende fælles forståelse for retning, rammer, roller eller regler, til at handler om manglende forståelse for hinanden. Derfor er det en rigtig god idé at give medarbejderne indsigt i, hvor vi mennesker er forskellige, ved at give indblik i hinandens forskellige personligheder. I Human House arbejder Anita med Myers Briggs Type Indikator (MBTI), der giver en god og enkelt indsigt i medarbejdernes forskellige præferencer.

Har virksomheden lavet en risikovurdering af det psykiske arbejdsmiljø?

Vi kan som menneske ikke helt undgå stress, men virksomheder bør være interesseret i at minimere mængden af stress som medarbejderne udsættes for. Her er mener jeg selvfølgelig ikke den langvarig stress, med sygemelding til følge – den skal virksomheder helt undgå. Stress påvirker menneskers beslutningsevne og vi bliver dårligere til at løse komplekse problemer og være kreative. Stress er også energikrævende, hvilket trætter medarbejderne og igen påvirker deres evne til at forholde sig til komplicerede problemer.

Med andre ord, bør virksomheder være ret interesseret i at vurdere, hvornår medarbejderne udsættes for stress og hvordan denne stress kan mindskes eller undgås.

Spørgsmålet er så bare, hvor mange virksomheder, der har lavet en sådan risikovurdering og har handlet på den? Har din virksomhed?

Tak fordi du læste med🙏
Brian