Byg tillid til dine kommende kunder sammen med influenter

Der var engang, hvor medierne bestod af radio, aviser/magasiner og TV. De tre typer af medier blev brugt til at få både informationer og underholdning. Så kom internettet og ændrede markedet, så alle kunne udsende deres eget indhold (content). Pludselig kunne stjernene eje deres egne kanaler: Influenterne var født.

Influencer marketing er in, men er det også vejen til succes for iværksættere? Henrik Akselbo fra Bloggers Delight hjælper mig med at give dig svaret på: Hvad du kan få ud af influencer marketing og hvad det kræver at komme igang.

Influencer marketing er den bedste anbefaling af dit produkt

Egentlig handler det om at fange dine kunders opmærksom, der hvor dine kunder har rettet deres opmærksomhed imod. Interessen for medier som blogs, vlogs, Instagram, Youtube og Snapchat, har været stødt stigende gennem de sidste mange år. Det betyder også at du kan fange dine kunders opmærksomhed på de platforme.

Når du udgiver noget på internettet, er du potentielt set en influent. Eller hvis du udgiver noget og andre konsumerer det (læser, lytter eller ser). Det handler om den relation, du bygger til dine følgere gennem dit content. Influencer marketing handler om, at benytte sig af den relation, andre har opbygget gennem deres content, til at skabe tillid til din virksomhed, eller måske endda direkte salg.

Influencer marketing er en stor mulighed, fordi du kan ‘skyde genvej’ til tillid, ved at sætte din virksomhed i forbindelse med en person, andre har tillid til. Det er en moderne form for branding, hvor det før i tiden kun var filmstjerne, sportsstjerne eller musikere, der havde en lignende effekt.

Influencer marketing handler dog om, ikke kun at lade en person tale godt om dit produkt eller service. I stedet skal influenten lave content omkring din virksomhed, der virker troværdigt i forhold til influentens eget brand. Du finder 20 gode eksempeler på influencer marketing her.

Iværksættere kan træffe hurtigere beslutninger

Influencer marketing kræver en høj grad af agilitet hos virksomheden, der ønsker at benytte sig af det. 

Info: Agilitet betyder smidighed/fleksibilitet, men kan også hentyde til hastigheden hvormed en virksomhed kan handle. En lav agilitet kan skyldes mange regler, at flere personer skal være med til at træffe en beslutning og fastlåste interne processer.

Selvom etablerede, og større, virksomheder godt kan være agile, vil de fleste tage længere tid om at træffe en beslutning og være mere fastlåste i forbindelse med deres brand. Som iværksætter kan du træffe dine beslutninger hurtigere og da du (måske) ikke har et etableret brand, kan du være mere fleksibel i forhold til, hvilken type content influenten laver.

En anden relevant fordel er, at du kan vælge at kaste dig over en idé, der giver fordele i forhold til influencer marketing. Du kan også tænke det ind i din forretningsmodel fra start, ved at gøre produkt/service eller andet delevenligt.

En sofa hos Bigum&Co er et eksempel på at tænke delevenlighed ind i indretningen

Hvis din virksomhed kan hjælpe influenterne med at skabe fedt content, øger det muligeheden for et samarbejde, samt effekten af evt. kampagner. Ved at kunne hjælpe influenter med at lave fedt indhold, øger du også chancen for at kunne involvere de influenter, der ikke har helt så mange følgere (mirko influenter).

Du skal have styr på din digitale salgstragt for, at det giver rigtig mening!

Vigtigst af alt er selvfølgelig at der er mulighed for at lave interessant indhold om dit produkt, service eller virksomhed. Henrik kommer desuden ind på, at det er afgørende om din virksomhed er B2C eller B2B.

Info: B2C står for ‘business to consumer’ og betyder at din virksomhed handler direkte med forbrugeren (enkelt personer). B2B står derimod for ‘business to business’ og betyder, at du handler med andre virksomheder.

Influencer marketing anvendes primært når din virksomhed er B2C og derfor laver produkter eller service, der købes og anvendes af forbrugere. Derudover skal du have gjort dig overvejsler omkring hvem din målgruppe er (her kan du blive inspireret fra afsnittet om content marketing). Det er også en fordel, at du har:

  • Styr på salgstragten i din forretningsmodel
  • Et marketing budget, der tillade, at du afprøver forskellige kanaler. 
En visuel fremstilling af en salgstragt/kunderejse.

INFO: Salgstragen er de skridt, som dine kunder gennemgår på vej mod et køb. Det handler om at hjælpe kunden frem mod den endelige beslutning, købet, ved at præsentere de rette informationer, på de rette tidspunkter. Ovenfor ser du en visuel fremstilling af en salgstragt, der også medtager rejsen for dine kunder efter et køb.

Influencer marketing kan kræve eksperimentering, både i form af content, men også i forhold til, hvliket influenter du gør brug af. Du må derfor forvente en hvis læringskurve i opstarten.

For at du ved, hvilke kampagner der virker, er det en ufravigeligt krav, at du har resten af dit digitale marketing setup i orden: At du får opsamlet den rette data. Har du ikke styr på, lad os kalde det den digitale salgstragt, så bør du få den del på plads først. Alternatvit har du svært ved at måle effekten, samt afledte effekter, af din(e) kampagne(r).

Influencer markting stiller krav til din forretningsmodel

Hvis du ønsker at få det meste ud af din influencer marketing, stiller det en række krav til din forretningsmodel. Der er også en række overvejelser du kan gøre dig, inden du går igang, for at forbedre dine muligheder med influencer marketing.

Customer relations: En af de helt store fordele er, at den tillid som influenten udviser for dit produkt også smitter af på influentens følgere. Du gennem influenten skabe en tættere relation til dine potentielle kunder.

Channel: En anden åbenlys fordel, er at du vil få en ekstra salgskanal. Henrik nævner, at influencer marketing også kan bidrage til branding og PR.

Value proposition: Som nævnt tidligere i artiklen, skal dit produkt eller service være delevenligt i en, eller flere, af content formerne: Audio, text eller visuelt. Det kan tænkes, at restriktionerne bliver mindre ved at tænke i kundens pain, fremfor dit produkt og dets features. På den anden side, er unboxing videoer gode til netop at fortælle om et produkt og dets features. Klippet herunder er fra Youtubekanalen Unboxing Therapy, der ikke officielt er sponsoreret. Det viser dog, hvad en unboxing video er:

Customer segment: Som allerede nævnt, vil der være nogle begrænsninger i forhold til dit segment. Det meste influencer marketing er målrettet B2C og en antagelse kunne også være, at alderen på dine kunder spiller ind, især i forhold til bestemte platforme.

Key partners: Det er ikke utænkeligt, at personer du allerede har en god relation til, vil være nemmere, og måske billigere, til at dele indhold om din virksomhed. Hvis du kører på et lavt budget, kan du forsøge at engagere mindre influenter, hvilket vil være en form for public affairs.

Cost Structure: Influenterne er attraktive samarbejdspartnere og de fleste vil forvente penge for et samarbejde. For at skabe de mest optimale forudsætninger for brugen af influenter, er det en god ide at benytte sig af flere marketing tiltag og have økonomisk rum til at teste forskellige influenter af.

Djævlen er i detaljen og dine forberedelser

I podcastafsnittet kommer vi kort ind på dine muligheder, såfremt du ikke har et budget til at betale influenterne for markedsføringen. Lyt afsnittet igennem, hvis du ønsker dig nogle tips til (måske) at kunne komme igang uden et budget. Henrik nævner, at deres kampagner typisk starter mellem 5.000 – 10.000 kroner. Lige meget hvilken løsning du vælger, er der en række steps du skal igennem, for at komme igang:

  1. Det første du skal, er at få lavet en persona over din kunde.
  2. Dernæst skal du have lavet en digital persona over din kunde.
  3. Du skal have opsat KPI’er for kampagnen du ønsker at lave. Hvad skal der til for at kampagnen er en succes.
  4. Så skal du finde de influenter, der rammer din målgruppe bedst. Hvis du arbejder med professionelle influenter, må det formodes at de også kan præsentere dig for relevant data.
  5. Udover et match med influenternes målgruppe, så skal der også være et match med det indhold influenten typisk laver.
  6. Det kan være en god idé at teste flere influenter, for at finde den/de influenter, hvor kampagnen performer bedst. Her kan jeg ikke undgå at nævne, at jeg ser en stor fordel ved at benytte et bureau som eksempelvis Bloggers Delight. De har indsigt i tidligere kampagner og kan spare dig for mange børnefejl. Alternativt kan du spørge ind til influentens tidligere resultater/cases.
  7. Hvorvidt du skal gøre brug af et fast samarbejde med nogle få influenter, eller skifte mellem flere, afhænger bl.a. af, om der kan skabes nyt interessant indhold. Henrik sammenligner her med en avis, hvor der skal være en nyhedsværdi for at trykke en artikel.
  8. En sidste overvejelse er, om du skal have rettighederne til det content som influenten producere. Det koster typisk ekstra, men så kan du også bruge det på din hjemmeside ol..

Som bonus bør du også overveje at anvende andre former for markedsføring sideløbende med din influencer marketing. Der kan være flere synergi effekter, hvor en øget branding effekt kan sænke prisen for eksempelvis annoncering på Facebook.

Influencer marketing på 4 timer

Hvor du selvfølgelig ikke kan eksekvere en velplanlagt kampagne på fire timer, så har du stadig mulighed for at gøre dig de indledende overvejelser. Du kan med andre ord bruge dine fire timer på at:

  • Får lavet din persona (hvis du ikke allerede har gjort det).
  • Overveje hvor din persona befinder sig på internettet og hvad de følger med i (blogs, vlogs, Youtubekanaler, Instagramprofiler)
  • Du kan, hvis du har mod på det, tage kontakt til mindre (lokale) influenter for at tilbyde dem et produkt mod at de dele noget content om det. Husk at markedsføringsloven gælder, også selvom de ikke får direkte betaling.

Influencer marketing handler om at benytte sig af den relation, andre har skabt til deres publikum, derfor kan personer med under 1000 følgere, stadig give værdi til dit brand, din virksomhed.

Som iværksætter bør du stille dig selv spørgsmålet, hvad skal der til for, at min virksomhed tager næste skridt fremad. Det kan være afgørende i starten af få den første opbakning til dit produkt eller din service. Selv uden et budget, kan du få omtale, ved at involvere de rette personer i dit projekt.

Tak fordi du læste med🙏
Brian