Les Deux tager ansvar for samarbejdspartnerne under Lockdownen

Enhver udfordring giver også en række muligeheder for de virksomheder, der formår at handle på situationen. COVID19 rammer Les Deux økonomisk, men situationen har også givet mulighed for, at skabe endnu tættere samarbejder med både leverandører og kunder. Situationen har givet Andreas og Les Deux mulighed for at vise lederskab.

Det er ikke kun din virksomhed der er presset under Corona lockdownen, det er hele din branchen. Altså medmindre du tilhører en af de brancher, der nyder godt af den nuværende situation. Da regeringen lukkede Danmark ned d. 13 marts, ændrede det øjeblikkeligt situationen for alle danske virksomheder.

Alle planer, strategier og budgetter blev fra den ene dag til den anden sat ud af spil og virksomheders evne til at omstille sig er vigtigere end nogensinde før.

Andreas fortæller, hvordan at de barske realitet og situations alvor gik op for ham omkring d. 16 marts og resulterede i 48 timers strategiarbejde og planlægning. COVID19 ramte både Les Deux, tøjbranchen og butikkerne hårdt.

Les Deux skal sikrer at kunderne (butikkerne) overlever

“Det er som at tisse i bukserne” – er en talemåde, når noget løser et problem kortvarigt, for blot at gøre situationen meget værre på den lange bane. Det er også en påmindelse om, at kortsigtede beslutninger ofte skaber kortsigtede resultater på bekostning af de langsigtede.

Andreas er heller ikke i tvivl om at vejen ud af krisen handler om samarbejde og partnerskaber. Hvis Les Deux også skal kunne afsætte deres produkter om et år, så kræver det, at der er butikker (kunder), der kan hjælpe dem. COVID19 handler ikke om at virksomheder skal kæmpe hver for sig, men derimod at virksomheder arbejde samme på tværs af hele supply chainen.

👨‍🏫 Hvad er en supply chain?
Supply chainen (på dansk distributionskæden) er den række af virksomheder, som bidrager til at råvarer bliver til produkter, som i sidste ende købes af slutkunden. Det er de leverandører eller mellemhandlere, som er med til at sikrer, at det er muligt for virksomheden at fremstille et produkt og få det leveret til kunden.

Hvis Les Deux skal stå stærkest på den anden side af COVID19, så handler det ikke kun om virksomhedens egen overlevelse, men overlevelsen af samarbejdspartnerne. Eller som Andreas ser det:

Les Deux skal i den kommende periode agere bank for butikkerne for at sikre, at flest mulige kommer gennem krisen.

Strategien for Les Deux er ret tydelig, det handler om den langsigtede strategi for, hvordan virksomheden står stærkest. I en tid, hvor mange virksomheder, Les Deux inklusiv, er presset på økonomien, vil det være oplagt kun at fokusere på sig selv. Men på sigt er den rigtige løsning at styrke virksomhedens markedsposition når brancen vender ’tilbage’ til det nye normale.

Ved at gå forrest, viser Andreas og Les Deux lederskab overfor leverandørerne, kunderne og branchen generel.

COVID19 giver Les Deux mulighed for at vise lederskab overfor kunder og leverandører

Netop lederskabet vil jeg fremhæve som en af de helt store muligheder, som Les Deux har formået at gribe, i en ellers presset tid.

Relationerne har altid været vigtige for Les Deux, så det at kunne gå forrest i en presset situation bygger videre på virksomhedens værdier. Helt afgørende har det dog været, at Les Deux også har kunnet handle. Det værste ved COVID19 er ikke, at vores hverdag med et er ændret, men derimod at nogle virksomheder er så presset, eller vi selv er så stresset, at vi ikke kan handle.

Det kræver både en økonomisk sund forretning og en agile organisation bag, for at kunne omstille sig til de nye vilkår. En ting er at komme op med en ny strategi på 48 timer, en anden er at have overskuddet til at eksekvere den.

Ved at gå forreste, byde op til dialog og samarbejde med leverandørne og kunderne, så tror jeg, at Les Deux skaber uvurderlige realtioner og goodwill hos deres samarbejdspartnere. Andreas fortæller også, at denne positionering af Les Deux er et bevidst valg under COVID19. Mit gæt er, at Les Deux vil stå stærkere end flere af deres konkurrenter på den anden side af COVID19, fordi de gik forreste, viste lederskab og tog ansvar – ikke bare for dem selv, men over for kunderne, leverandørerne og samfundet.

Lederskabet er måske i denne omgang motiveret af den nuværende situation, men der er absolut intet til hindring for at din virksomhed ikke går forrest og tager medansvar for kunderne, leverandørerne og branchen. Jeg tror på at fremtidens virksomheder tør gå forrest og tage (med)ansvar. Jeg tror det betaler sig på den lange bane og at de stærke realtioner giver (økonomisk) mening på den lange bane.

Nogle gange kræver det en nødsituation, for at du kan vise, at der gemmer sig en superhelt i os alle sammen😎

Tak fordi du læste med🙏
Brian