Som iværksætter bliver du nød til at få det fulde potentiale ud af dine begrænset ressourcer

Som iværksætter skal du være passioneret, men kan man være det når man arbejder med noget så keeedelig som digitalisering af kontrakter og juridiske dokumenter? Niels Martin Brochner , fra techvirksomheden Contractbook, startede sin ‘iværksætterkarriere’ med at lave en byguide, Wouworld, hvilke kan lyde mere spændende end ansættelseskontrakter og advokatkontorer (no offense Niels).

Det er dog tydeligt, at der hvor Niels finder hans passion, er i at skabe en virksomhed, der løser et stort problem. Det gør Contractbook. 

Skab noget der er ‘need to have’, ikke ‘nice to have’

At Contractbook har et ‘business critical’-service nævner Niels som en af succeser som de har opnået. Business critical betyder at deres kunder er afhængig af den ydelses for at fungere optimalt. Servicen er ‘need to have’ og ikke ‘nice to have’.

Du sidder måske med spørgsmålet: Hvem ved, hvad der er need to have?

Svaret er dine kunder og du kan kun finde ud af det, ved at lære dem bedre at kende.

Et godt sted at starte er dog, hvor (lidt) perfekt din service eller dit produkt skal være, for at kunderne vil købe det. Contractbook havde allerede fra start betalende kunder, selvom service langt fra var perfekt. Contractbook løste så stort et problem hos kunderne, at det var værdifuldt på trods af dets begrænsning. I sådan en situation køber kunderne ind i dig, ikke din forretningsmodel, fordi de har tillid til, at du vil kæmpe for at løse deres problem.

Wouworld og hvorfor du skal fokusere på betalende kunder FRA START

Wouworld, en cityguide, var det første iværksætterprojekt, som Niels kastede sig over og målt på besøgende var det en succes. Problemet var at konvertere de besøgende til omsætning, en udfordring de aldrig fik løst, hvorfor Wouworld projektet blev lukket ned igen.

Billedet stammer fra South Park sæson 2 afsnit 17 “Gnomes”

Derfor understreger Niels også vigtigheden af, at tjene penge med det samme. Find ud af, hvad er det kunderne skal betale for og mål succes på om de køber det. Hvis du vil leve af at være iværksætter, så er det vigtigste, at du skaber noget andre vil betale for. Profit og omsætning dumper ikke ned i skødet på dig, bare fordi du har mange sidevisninger eller følgere.

Du bliver nød til at arbejde for to som iværksætter

Der er ingen genveje som iværksætter, du får ikke superkræfter. Det skulle måske lige være super-ihærdighed, eller super-effektivitet. Du skal forberede dig på, at du kommer til at arbejde for to. Niels siger det meget præcist:

Det handler om at få det fulde potentiale ud af de begrænsede ressourcer vi har. Vores 22 mand skal arbejde for 50.

Niels Martin Brochner, At Turde FM 2018

Det er værd at stille sig selv spørgsmålene: Hvorfor lige mig? Hvorfor lige denne idé? Hvorfor vil vores virksomhed slå de andre? Vigtigste af alt, hvad er det der gør, at vi når mere, med mindre ressourcer, end de etablerede virksomheder? Find din fordel som iværksætter. Skab din fordel som iværksætter. Glem ikke at idéen ikke er en konkurrencemæssig fordel i sig selv og at eksekveringen er afgørende.

Du vinder aldrig i et marked, hvis dit argument for at være iværksætter er, at du vil være din egen chef. Der skal mere til.

Tre gode råd Niels ville give sig selv

Der er selvfølgelig masser af pointer endnu, som du får serveret i løbet af afsnittet. Har du ikke lyttet til det, kan det varmt anbefales 🙂

Til sidst får du dog lige de tre råd, som Niels gerne ville kunne give til sig selv:

  1. Sæt mål og deadlings for projekter: Uden mål og nederlag, finder du aldrig ud af om det du gør, er det rigtige. Du risikerer også at du når til et punkt, hvor du ikke længere lærer noget nyt. Nederlag er mål du ikke når og nederlag er uvurderlige erfaringer på vej mod din succes.
  2. Fokusere på betalende kunder fra start: Som allerede nævnt, så er omsætning et udemærket mål at sætte op, hvis du gerne vil leve af at være iværksætter. Lad være med at tro at kunderne nok skal købe i fremtiden. Find fem, der er villige til at købe i dag.
  3. Vær stolt af det du laver og del historien: Når du sætter mål og når dem, så er det også lettere at være stolt over det du laver. Når det lykkedes, så husk at det er okay at fortælle andre om det og dele din succes. Vent ikke på at det bliver perfekt og drop forfængeligheden.

Tak fordi du læste med🙏
Brian