Virksomheder har muligheden for virkelig at gøre en forskel for deres kunder – hvis de tør tage chancen. Inden for alle brancher vil der være grupper af kunder, der ikke får nok ud af produkterne eller servicerne på markedet. Det kan være rigtig god forretning i at bryde med normen i en branchen, selvom det også skaber modstand.
“Det sete afhænger af øjet der ser” – det var titlen på en bog jeg havde i faget videnskabsteori på Syddansk Universitet i Kolding. Det er også en rigtig god sætning at huske på, når det handler om at skabe værdi. Den værdi din virksomhed skaber, afhænger af, hvad kunden oplever, ikke hvad andre tror kunden oplever.
Der vil i de fleste brancher findes kunder, der ikke får nok ud af de eksisterende produkter eller services. Det giver mulighed for at virksomheder kan gå specifikt efter disse nicher. I nogle tilfælde vil det kræve, at virksomheden bryder med normen i branchen og måske endda i samfundet.
Når virksomhedens service er så niche at den bliver misforstået
Rikki Tholstrup Jørgensen, tidligere medejer af bl.a. Sugardaters, fortæller hvordan de skabte en succesfuld nichevirksomhed, der brød med den ‘normale’ opfattelse af dating. Under samtalen var jeg endda ved at komme på dybt vand, ved netop at følge samme narrativ: Dating handler (kun) om fysisk tiltrækning.
Konceptet bag Sugardaters var, at skabe en dating platform for de personer, der var tiltrukket af magt, penge eller succes og det viste sig at være et stort potentiale i det marked. Faktisk gik der kort tid fra de tre stiftere fik idéen, til at de havde den første betalende kunde på platformen.
🤔 Hvor villig dine kunder er til at betale for din ydelse, giver en god indikation for hvor stor værdi du skaber og dermed også hvor stort et behov du løser.
Den negative medie omtale af sugardating var også virksomhedens helt store fordel, da det resulterede i store mængder organisk trafik. Rikki nævner selv, at virksomheden oplevede en stor bruger tilgang når der var en shitstorm. De positive historier ikke havde samme virale effekt.
Rikki nævner dog også, at det måske var godt for virksomheden, men opslidende personligt at skulle stå til ansvar for beskyldninger, der højst perifert havde med platformen at gøre. Som talsperson for virksomheden befandt Rikki sig i snitfeltet mellem kunderne, der var glade for platformen og et samfund der misforstod hele konceptet. Med andre ord var Sugardaters så niche, at platformen ofte blev misforstået.
Niche virksomheder er en del af fremtiden
Et spørgsmål jeg stiller mig selv er: Hvorfor findes der ikke flere niche virksomheder? Jeg tror nemlig på, at niche virksomheder er et stærkt modsvar til brancher, der er domineret af kæder eller store virksomheder. Innovation kan have mange andre formål, end at løse et problem alle oplever – de fleste af de problemer bliver løst i forvejen.
I sidste ende tror jeg, at vi som mennesker er bange for at lukke døre til muligheder. Vi vil helst ikke afgrænse vores målgruppe og ender derfor med ikke at vælge. Vi vil gerne skabe virksomheder, hvor alle er velkomne. Men den type virksomheder kan hurtigt ende med at være ligegyldige: