Du bør flytte dit fokus, fra det du er interesseret i, til det du reelt set kan gøre noget ved. Det er egentligt paradoksalt, at iværksætteri for det meste afhænger af tilfældighed, men at du bør fokusere mindre på disse tilfældigheder. Når muligheden pludselig dumper ned i skødet på dig, skal du selvfølgelig reagere. Indtil det sker, skal du fokusere på at være proaktiv. Du skal træffe de valg, hvor du har den største indflydelse på, at resultatet blvier en succes.

Som medlem af diverse iværksættergrupper, sker det dagligt at personer med “verdens bedste idé” står og mangler programmører til at udvikle deres app. Rigtig mange af disse iværksættere, når aldrig videre, fordi de aldrig finder en programmør. De er med andre ord reaktive istedet for proaktive. Det må du ikke være, hvis du gerne vil være iværksætter.

Et opslag delt af At Turde (@atturde) den

Du skal agere ud fra nuet, ikke fremtiden

Hvad fremtiden bringer, kan vi kun spå om, det er fugle på taget. Du kan sagtens ligge strategier og planer, det bør du faktisk gøre, men når det kommer til at eksekvere, så skal du gøre det ud fra nuet. Du kan ikke planlægge tilfældigheder (omend du bør opsøge dem). I stedet handler det om at tagen udgangspunkt i det du er sikker på, nemlig det der sker lige nu og det du kan lige nu.

Formålet med at handle proaktivt, og ikke reaktivt, er at du får det mest mulige ud af din tid. Du spilder ikke din tid på at afvente, du gør noget. En sidegevinst er at du ved at handle, istedet for at afvente, hele tiden sikrer, at du har mulighed for at skabe erfaringer – blive dygtigere til at træffe beslutninger.

Brug 15 minutter på at gennemgå de opgaver du er igang med lige nu, eller som du har planlagt. Hvad kan du gøre i forbindelse med hver opgave, for at sikre at du med større sandsynlighed når dine mål? Hvordan kan du nu og i fremtiden tage styringen og blive mere proaktiv?

Skulle du have mod på daglige taktikker, der skal hjælpe dig videre som iværksætter, så er du velkommen til at følge At Turde på Instagram. Jeg ville også blive glad, hvis du efterlader en lille kommentar nederst på siden🙏