Jeg vil bede dig om at deltage i et lille eksperiment. Et tanke eksperiment. Forestil dig at du har skabt din virksomhed, den er succesfuld og du har måske 50 ansatte. Du står i den situation, at du står overfor at skulle træffe en beslutning, en stor beslutning. I skal igang med at udvikle et nyt produkt, eller en ny service. Det er en vigtig beslutning, fordi jeres fremtid afhænger af, at tilbyde noget konkurrenterne ikke gør.

I sådan en situation, giver det god mening at huske på, hvad virksomheden egentligt kan. Hvad kan jeres medarbejdere, hvad har i til rådighed af ressourcer og hvordan udnytter i bedst jeres samarbejdspartere/relationer. Alle de tre spørgsmål er essentielle for at træffe det rette valg.

Skru så tiden tilbage til i dag – som i lige nu. Hvorfor skulle grundlaget for din beslutning være anderledes lige nu? Du skal selvfølgelig træffe dine beslutninger, ud fra det du har til rådighed lige nu.

Et opslag delt af At Turde (@atturde) den

Dine ressourcer er din virksomhed

Så simplet kan det siges. Det du medbringer, er det din virksomhed består af, og hvis i er flere, der starter sammen, så er det det i medbringer tilsammen. Hvis I ikke medbriger en million kroner, så har i heller ikke en million kroner. Hvis ingen af jer kan programmere, så kan i ikke lave en app eller SAAS.

Hvis du ikke har adgang til en ressource, kan det være farligt, eller decideret dumt at træffe beslutninger ud fra den tankegang, at det får jeg nok i fremtiden. For det første kan du riscikere at spilde tiden med at vente på noget, der ikke sker. Endnu værre er det dog, at du går glip af den nødvendige læring, fordi du ikke får eksekveret, fejlet og lært af det.

Jeg vil gerne medgive, at det lykkedes for nogle få, at finde den rette programmør, eller få investeringen. Det er dog en meget lille del af dem, der venter, som i sidste ende får det de venter på. Det værste er, at du overlade din mulighed for succes til andre end dig selv.

Find et stykke papir frem og skriv tre overskrifter (Hvis I er et team, så udfyld et papir hver for sig):

  • Hvad har jeg
  • Hvad kan jeg
  • Hvem kender jeg

Udfyld så med alt den information, som du kan komme i tanke om under hvert af de tre punkter. Nu har du udgangspunktet for enhver virksomhed du starter. Nu har du grundlaget for enhver beslutning du træffer. Nu kan du træffe beslutninger, som du kan eksekvere på med det samme. Få styr på hvad du har, hvad du kan og hvem du kender.

Skulle du have mod på daglige taktikker, der skal hjælpe dig videre som iværksætter, så er du velkommen til at følge At Turde på Instagram. Jeg ville også blive glad, hvis du efterlader en lille kommentar nederst på siden🙏