Hvordan gør studerende sig mere værdifulde for virksomheder?

Det er ikke altid let at være nyuddannet og skulle sælge sig selv ind til en virksomhed. En af de helt store udfordringer er, at de fleste virksomheder vægter erfaringer og resultater højt. men som studerende kan du gøre meget, for at forberede dig på tilværelsen efter studiet.


Du bliver bedre til det du gør meget, så sørg for at gøre det rigtige

Det er åbenlyst, at det du gør hver dag også er det du bliver bedre til at gøre. Som studerende er det, du gør mest, nok at:

  1. Sætte dig ind i kompleks stof
  2. Gengive det stof i en akademisk kontekst
  3. Samarbejde om rapportskrivning
  4. Gå til eksamen

Medmindre du skal være forsker, så mangler der noget praksis på den liste.

Det kan du gengæld få, ved at arbejde med problembaseret læring og cases ved siden af dit studie. Ved at arbejde med cases, får du ikke kun mulighed for at gengive den viden, der står i pensum, du lærer også at forstå problemer og opsøge ny og relevant viden. For virksomheder, der ønsker at skabe fremtiden, er det afgørende at formå at forstå og løse komplekse problemer – de har med andre ord brug for studerende, der kan kombinere det akademiske med problemløsning og derigennem lave reverse engineering.

Sådan kommer du igang med reverse engineering

På de fleste uddannelser har du som studerende til opgave at vise, at du har læst og forstået pensum. Det betyder, at de problemstillinger, som du arbejder med, er afgrænset til litteraturen i pensum: De er afgrænset og du har en god idé om, hvad løsningen bør indeholde. Reverse engineering adskiller sig ved at:

  • Du arbejder med en problemstilling, der ikke er klart defineret. Det vigtige er i lige så høj grad at forstå årsagen til problemet og konteksten for problemet, som det er at finde løsningen.
  • Du har ikke en klar værktøjskasse som du kan benytte dig af, til at løse problemet. Derimod skal du selv ud og finde ud af hvilke værktøjer du kan bruge.
  • Der er flere måde, hvorpå du kan angribe problemet, der er derfor heller ikke en løsning.
  • En stor del af processen er at kunne indsamle information og viden, til både at forstå problemet og finde frem til en løsning.

Fandt du artiklen interessant, så kan du lytte til hele episode 192 “Hvorfor skal virksomheder bruge cases?” Med Nicklas Pyrdol At Turde FM.



Tak fordi du læste med🙏
Brian Johannsen