Spotlight er afgrænsede serier på At Turde FM.  Det er serier på mellem 5 og 10 afsnit som alle hører under et fællles tema. Spotlight serierne produceres i samarbejde med partnere, der netop har en ekspertise inden for det aktuelle felt.

Du kan tilhver en tid tjekke de løbende serier ud her:

Kommende spotlight serier

Herunder finder du listen over Spotlight-serier, der enten er i produktion eller på tegnebrættet i 2019. Du kan få dem leveret automatisk direkte i din podcast app ved at abonnere på At Turde FM.


Abonner her: Apple podcastSpotifyOvercastStitcherPocket Cast


Personlighedens betydning – præsenteres i samarbejde med Jesper Gottschalck Hansen [januar 2019]

Du kan ikke søge en mellemlederstilling uden at komme igennem mindst en personlighedstest. Det kan du ikke, fordi man ved, at din performance afhænger af din personlighed. I denne spotlight serie har jeg allieret mig med Jesper Gottschalck, der har mere end 15 års erfaring med personlighedstesten ‘Big Five’. Få indsigt i Big Five og find ud af, hvordan du vender din personlighed til en fordel istedet for en udfordring. Du kan ændre på din forretningsmodel, du kan tillærer dig nye kompetencer, men det er svært at ændre sin personlighed. I min optik starter alle gode beslutninger med at du ved hvem du selv er.

Salg for iværksættere – præsenteres i samarbejde med Leon Birdi [februar 2019]

Salg, eller i hvert fald manglende salg, er den største årsag til, at iværksættere ikke lykkedes. Jeg har allieret mig med Leon Birdi for at give dig det bedste udgangspunkt, når det handler om at få solgt dine varer eller services. Salg er det vigtigste område som iværksætter og serien er et ‘must’ for alle, der er igang, eller skal til at igang.

Køb og salg af virksomheder – præsenteres i samarbejde med Saxis [marts 2019]

Du behøver ikke starte din virksomhed helt fra bunden, faktisk tror jeg, at der er mange fordele ved ikke at gøre det. Jeg sætter spot på emnet køb og salg af virksomheder sammen med Niels Ryding Olsson, der er CEO og cofounder af virksomhedsbørsen Saxis.

Forskning og iværksætteri [april 2019]

Viden er, når nogen tager sig tid til at undersøge noget i dybden, for at få en bedre forståelse. Denne bedre forståelse giver et meget bedre udgangspunkt, når det handler om at træffe beslutninger. I denne serie allierer jeg mig med dygtige forskere, for at give dig det bedste udgangspunkt for dine beslutninger.