Vil du aktivt burge LinkedIn som iværksætter, så handler det om personlig branding

LinkedIn er en platform, der både kan være fyldt med muligheder eller være en tidsfælde for dig som iværksætter. I dette afsnit af IværksætterAkademiet deler Giovanni Niese hans viden og erfaringer omkring personlig branding på LinkedIn, så du har et bedre grundlag for at vælge om LinkedIn kan hjælpe dig til at realisere din idé.


Abonner her: Apple podcastSpotifyOvercastStitcherPocket Cast


Hvorfor skal man bruge LinkedIn?

LinkedIn er et socialt medie med en professionel vinkling, men hvordan adskiller det sig fra de andre social medier som eksempelvis Facebook og Instagram. En del af svaret er brugernes mindset. Når brugerne logger på LinkedIn, er det med en lyst til at netværke og et fokus på at fremme deres egen professionelle karriere. Fokuset er at connecte med spændende mennesker, samt skabe tættere relationer ved at skabe værdi for deres netværk. LinkedIn er det digitale netværksarrangement.

At connecte på LinkedIn kan ses som første skridt på vejen mod at skabe en relation. LinkedIn er altså første skridt inden et potentielt (kaffe)møde. Du har mulighed for at fange de andre brugere med deres parader sænket i forhold til e-mail eller et uopfordret opkald. Det er legitimt at connecte og er du relevant for modtageren, vil du have gode chancer for at de accepterer din admodning.

Hvornår skal man bruge LinkedIn?

Du skal gøre op med dig selv, hvorfor du ønsker at benytte LinkedIn, hvad er dit formål og hvordan passer LinkedIn ind i din strategi. Med andre ord: Er du der for at opbygge relationer, eller for at få solgt nogle produkter. Som titlen på podcastafsnittet hentyder, så er LinkedIn et godt sted for dig at opbygge et personligt brand, og i en opstartsfase er dit personlige brand ofte lig med din virksomheds brand.

Det brand du opbygger på LinkedIn, samt de relationer du får, styrker dit fremtidige fundament, det fundament der sikrer, at du kan træffe bedre beslutninger i fremtiden. Det er altså en langsigtede strategi at benytte LinkedIn, hvor evt. salg først kommer efter en længere indsats. Giovanni fik sin første ordre gennem LinkedIn efter 6 måneders fokuseret indsats.

Et af de helt afgørende punkter er derfor, hvorvidt du har behov for salg nu og her, eller har tiden til at opbygge dit brand og udvidde dit netværk. Du kan evt. starte med at svare på om, hvorvidt du har lyst til at mødes med de personer du har i dit netværk, eller som du connecter med. Har du ikke det, vil det kunne mærkes i din tilgang og brug af platformen.

Hvordan kommer man igang?

Hvis du har truffet beslutningen om, at LinkedIn passer til din strategi og den virksomhed du ønsker at starte, så får du her en huskeliste, der hjælper dig godt igang. Er du ikke helt overbevist endnu, så giver næste afsnit dig en smagsprøve prøve på om LinkedIn er noget for dig.

Hvis du vil få en god start på LinkedIn kan du passende:

  1. Gøre din profil indbydende. Forestil dig, at du inviterer gæster forbi derhjemme. Inden de kommer gør du rent, du rydder op og får dit hus eller din lejlighed til at se indbydende ud. Inden du inviterer mulige connections forbi din profil på LinkedIn, skal du også sikre på, at den ser indbydende ud.
    • Din headline skal være konkret, informativ og fortælle hvad du bidrager med. Find tre ord som beskriver dig eller din virksomhed og følg op med en personlig statement.
    • Sikre dig at dit resume fortæller om dine egenskaber, fordelen ved at connecte og hvilket udbytte potentielle connections for ud af at følge dig. Det kan give mening at finde tre ord du gerne vil findes på, og bruge dem i dit resume.
    • Gør din profil mere indbydende ved at anvende medier under resume og under projekter/stilllinger.
    • Sørg for at opdaterer dine arbejdsbeskrivelse under de stillinger du har haft. Hvilke egenskaber brugte- og udviklede du? Hvordan bidrog du til virksomheden? Og hvad var udbyttet? Overvej at lade de tre ord, du gerne vil findes på, gå igen i dine arbejdsbeskrivelser.
  2. Når din profil er skarp er det på tide at drive trafik til din side. Dine kommende connections kommer ikke af sig selv. Du kan få besøgende til din profil ved at:
    • Lave opslag der skaber værdi.
    • Interagere med andres opslag.
    • En god huskeregel er at dine opslag og kommentarer skal være: Venlige, værdiskabende og vidensskabende.
  3. Gennem punkt 2 kan du opbygge et stort et netværk. Et stort neværk sikrer at flere ser dine opslag og skaber opslaget værdi, vil flere interagere med dine opslag. Indtil du har et stort og aktivt netværk er du nød til at være opsøgende.
    • Du kan bl.a. udvidde dit netværk ved at skrive (værdiskabende) kommentarer på andres opslag og i grupper.
    • Du kan også connecte direkte med interessante personer.
  4. Husk at LinkedIn er første skridt til at opbygge en relation og at stærke relationer opbygges ved at mødes med de personer, du connecter med. Det sikrer også, at du connecter med den rette intention: Du synes den anden part er interessant nok, til at du vil mødes med ham/hende.

Brug fire timer på at teste om LinkedIn er noget for dig

For at få mest ud af LinkedIn og opbygge et personligt brand på platformen, kan du forvente at bruge meget tid og energi. Her er en kort øvelse du kan gøre brug af til at teste, om LinkedIn er noget for dig. Tidsforbrug: 4 timer.

  • Brug en time på at gøre din profil skarpere.
  • Brug en time på at finde personer og grupper du ønsker at interagere med.
  • Brug to timer skab værdi for connections, potentielle connections eller i grupper.
    • Forsøg dig kun med egne opslag hvis du har et stort og aktivt netværk i forvejen.
    • Del din holdning på andres opslag hvis du har et inaktivt eller mindre netværk.
  • Sørg for at mål effekten af din indsats:
    •  Hvor mange besøgende har du i dag kontra om et par dage, eller en uge?
      • Er de besøgende nogle du er interesseret i at connecte med?
    • Hvor mange har interageret med dit opslag (likes og kommentarer)?
    • Har du lyst til at møde de personer, der har kommenteret, connected med dig

Skulle du have flere spørgsmål, eller lyst til at blive inspireret omkring personlig branding på LinkedIn, så kan du connecte med Giovanni Niese. Er du derimod interesseret i iværksætteri, så kan du connecte med mig her.

Har du ris, ros eller feedback til afsnittet om personlig branding på LinkedIn, eller IværksætterAkademiet generelt, så kan du sende dem til [email protected]