En case er egentlig bare en problemstilling, der stilles til rådighed for andre i en bestemt kontekst og med et konkret formål. Så det handler både om at kunne forklare problemet og sætte det i den rette kontekst.
En case er ‘bare’ en problemstilling, som virksomheden stiller til rådighed
En case er en problemstilling, som bliver stillet til rådighed over for andre. Der kan være tre forskellige formål med at stille en problemstilling til rådighed:
- Afdækning af nuværende kompetencer.
- Udvikling af nye kompetencer
- Inspiration til løsningsforslag af cases.
Lige meget hvilke formål, så er det afgørende at casebeskrivelsen understøtter formålet og er gennemarbejdet og fyldestgørende. konkret betyder det blandt andet, at modtageren af casen har den tilstrækkelige information til rådighed, som det kræver at løse casen korrekt, eller komme med brugbare løsningsforslag. Du kan finde inspiration til at lave en god case her.
At stille en problemstilling til rådighed, kan give værdi for virksomheden på en række forskellige måder:
- Virksomheden kan bruge cases som en del af rekrutteringen og derved få et bedre billede af en potentiel medarbejders kompetencer. Dette kan endda gøre anonymt (unbiased) og derfor uden hensynstagen til alder og køn.
- Cases kan bruges til at træne medarbejdernes evne til at løse problemer, ved at arbejde med processen bag problemløsning.
- Cases kan bruges som en del af afklaringen i forhold til, hvordan virksomheden succesfuldt når i mål med en ny strategi.
- Virksomheden kan lave case competitions, hvor eksempelvis studerende kan træne deres evne til at løse problemer, eller arbejde med nye idéer for virksomheden.
- Sidst men ikke mindst, så kan cases bruges som en del af medarbejdernes læring og udvikling i form af problembaseret læring.
Fandt du artiklen interessant, så kan du lytte til hele episode 193 “Hvordan får du succes på LinkedIn? Med Thorleif Gotved” på At Turde FM.
Tak fordi du læste med🙏
Brian Johannsen