Derfor skal du se salget som et samarbejde der skaleres over tid

Se forholdet til dine kunder som et samarbejde og ikke bare et salg. Sælger du tøj, så er det et samarbejde om at sikre din kunde ser skarp ud – ikke bare i weekenden men også om en måned og om et år. Et sådan samarbejde udvikler sig løbende og kræver, at du tænker faser ind i din værdiskabelse.

Hvordan ender det perfekte samarbejde mellem din virksomhed og kunden?

Hvis du ikke kan svare på det spørgsmål, så er det et oplagt sted for dig at starte: Hvad er endestationen for jeres samarbejde?

I Morningtrain er endestationen at Morningtrain bliver en fast samarbejdspartner, der løbende inspirerer og udvikler kundens (digitale) forretning.

For at kunne nå til det punkt, skal Morningtrain først skabe tillid, ved at levere værdifulde løsninger, der vækster kundens forretning løbende.

Når du ved, hvornår samarbejdet mellem din virksomhed og kunden er:

  • Mest muligt værdiskabende for kunden
  • Mest muligt værdiskabende for din virksomhed

Så har du grundlaget for et stærkt samarbejde og så er det egentligt “bare” at teste processen frem til det mål, der vil være en løbende værditilskrivning for begge parter🙌

Stop med at se salget som en transaktion og se det i stedet som et (stærkt) samarbejde.

Fandt du artiklen interessant, så kan du lytte til hele episode 195 “Hvordan fungerer Morningtrains salgstragt? med Thomas Østerkjerhuus”At Turde FM.

Tak fordi du læste med🙏
Brian Johannsen