Hvorfor er det så vigtigt at nævne konkurrenterne i din salgspitch?

Der vil altid være konkurrenter eller alternativer til din idé, dit produkt eller din service – derfor kan du lige så godt adressere det overfor kunderne, investorerne, lederen og dig selv. Ved klart at kunne forklare, hvad der adskiller det du tilbyde, fra det der allerede eksisterer, så er du et skridt foran modtagerens tanker.


Vacciner din salgspitch ved at komme modtagerens tanker i forkøbet.

‘At adressere elefanten i rummet’ betyder, at du italesætter det alle tænker, men ingen nævner. Når du pitcher, så vil modtageren tænke i alternativer eller konkurrenter – også selvom du gør, hvad du kan, for at tale uden om den del. Du gør dig selv en bjørnetjeneste, hvis du ikke italesætter konkurrenterne og klar kan fortælle, hvor dit produkt, din service, eller din idé adskiller sig fra konkurrenterne. Faktisk kan du endda skabe mere tillid, ved at italesætte det modtageren sidder og tænker og være proaktiv i din salgspitch .

Faktisk skal du blive en ekspert i det dine konkurrenter tilbyder, så du har et indgående kendskab til deres produkter eller services. Det kræver, at du investerer en del tid i at researche markedet, men det er en investering, der ikke kun kommer til at gavne din salgspitch, men også udviklingen af dit produkt, din service eller din idé. Ved at gøre dit forarbejde godt, så vaccinerer du både selve salgspitchen med også idéen og de strategiske og taktiske beslutninger som virksomeheden skal træffe.

Du kan lytte til hele episode 190 ‘Hvordan kan pitchtræning fremtidssikre virksomheden?’At Turde FM.


Giv mig chancen for at inspirere dig til at se virksomheden i et nyt lys 🤓🙌

Hver uge gør jeg mit bedste for at skabe konkret inspiration til dig der har travlt, men stadig ønsker nyt input. At Turde Bullets er en mail, du kan læse på tre minutter og derefter vælge om det er relevant for dig at dykke yderligere ned i et eller flere af emnerne. Målet er at skabe Danmarks bedste inspirationsmail for dig, der ønsker at skabe fremtidens virksomheder.