Hvornår er du en succesfuld iværksætter?

Det hele startede med et spørgsmål jeg fik, på en af mine youtube videoer: “Hvordan bliver man iværksætter med kone, hus, biler, børn og udgifter som bare skal dækkes!”. Et spørgsmål som er yderst relevant, men mangler et helt afgørende ord, nemlig ‘succesfuld’. “Hvordan bliver man succesfuld iværksætter med kone, hus, biler, børn og udgifter som bare skal dækkes!”


Abonner her: Apple podcastSpotifyOvercastStitcherPocket Cast


Hvordan bliver jeg en succesfuld iværksætter, selvom ‘indsæt selv udfordring’

Jeg har i dag, den 7 september 2018, udgivet 13 afsnit af Jagten på Succes, hvor jeg taler med succesfulde iværksætter om deres valg og iværksætterrejse. Hver af disse iværksættere er blevet spurgt om, hvad succes er for dem, og hver iværksættere har lagt vægt på forskellige ting. Succes er, hvad du gør det til, og det er en væssentlig detalje.

Forstil dig en ligning med en række faktorer på den ene side, lad os kalde dem ‘dine forudsætninger’, og succes på den anden. Du synes måske det virker en smule abstrakt, men giv det en chance:

A • B + C – D = Iværksættersucces

Der er to måde at få ligningen til at gå op, enten kan du sikre de optimale forudsætninger, eller også kan du tilpasse hvad iværksættersucces er for dig. Ønsker du eksempelvis at skabe en vækstvirksomhed, så kan du forvente større krav til dine forudsætninger. Ønsker du på den anden side at tjene penge på dine hobby, uden nogen krav til at det skal kunne forsørge dig og din familie, så kan langt de fleste blive succesfulde.

Det handler om din passion

Det er selvfølgelig nemt for iværksættere, der tjener penge nok til at forsørge sig selv og deres familie, at nævne at det ikke handler om økonomien. De selv samme iværksættere har dog være igennem de samme hårde perioder, som du oplever, eller kommer til at opleve. Det er også nemt når Gary Vaynerchuk siger at det handler om rejsen, ikke destinationen, eller når forsøger at få dig til at holde fokus på processen istedet for resultatet.

I sidste ende handler det om din passion. De iværksættere som fortsætter, er ofte dem, der slet ikke kan lade være. Du kommer selvfølgelig til at gøre ting, du ikke synes er super fede. Derfor er det også vigtigt at være drevet af andet end udsigten til at tjene penge.

Det handler om at finde de rette mål

Det at sammenligne dig med andre, er den største fejl du kan begå. Andre mennesker er ikke ligesom dig, andre mennesker har ikke de samme forudsætninger eller udfordringer.

Det er markant sjovere at sætte dig selv i en situation, hvor du vinder, end en hvor du taber. Tro mig begge dele kan lade sig gøre.

Succes har det med at avle mere succes, tildels fordi succeshistorier er så meget mere motiverende at lytte til. Når jeg starte et Jagten på Succes afsnit spørger jeg altid gæsten om, hvad han/hun har opnået af succes, med personens egne ord. Det spørgsmål har de fleste af gæsterne udfordringer med at svare på med det samme og svaret handler aldrig om økonomi.

Sådan sikrer du at du taber som iværksætter

Måske er overskriften en smule hård, men du sætter dig selv op til at tabe, ved at tro, at iværksætteri er en genvej til at blive rig. Det er en kæmpe omvej og for de fleste en vej, der slet ikke fører derhen.

Med andre ord, så rammer jeg med stor sandsynlighed rigtig, når jeg siger, at du træffer en rigtig dårlig beslutning, hvis du bliver iværksætter for at blive rig. Hvis det er målet, vil du kunne bruge din tid bedre andre steder.

Du har præcist det, der skal til, for at blive succesfuld. Du har evnen til at vælge, hvad succes er for dig. Der er en lille promilledel af os, som ender med at skabe vækstvirksomheder. Resten af os kan så nøjes med at skabe et liv fuld af glæde og livskvalitet, og det er måske slet ikke så dumt at nøjes med det.

Links fra afsnittet:

➡️ Jagten på Succes med Tine Gudrun (SPIS!)
➡️ Jagten på Succes med Mads Vagner (Babytoys)
➡️ Jagten på Succes med Jens Neumann (Pappas Papbar)