Cast Away princippet

‘Cast Away princippet’ princip handler om at træffe beslutninger ud fra, at du først om fem år vil stå med idéen/virksomheden, der har potentialet til at blive succesfuld. Ærligtalt kan ingen spå om fremtiden. Ingen kan spå om hvorvidt du får succes om et år, fem år, 10 år. Du ved med andre ord ikke hvor lang tid du skal være igang som iværksætter. Det er som et skibbrud, der ikke ved hvor lang tid, der går, før han bliver reddet.

Nu handler iværksætteri ikke om liv eller død, men tid spiller en afgørende rolle – hvordan du vælger at bruge din tid. Hvis du er strandet på en øde ø uden at vide hvornår, eller om du bliver fundet, prioriterer du helt sikkert din tid anderledes, end hvis du regner med allerede at blive fundet dagen efter.

Som iværksætter kan du ikke vide, hvor lang tid det går, før du har fundet din plads i et marked. Der er masser af eksempler på iværksættere der først meget sent i livet er blevet succesfulde. Hvad nu hvis din gyldne mulighed først kom om fem år, eller ti år? Hvordan ville du så vælge at bruge din tid de næste fem/ti år, for at forberede dig på den mulighed?

Forberedelse, forberedelse og forberedelse

Tiden har afgørende betydning for, hvordan du træffer dine beslutninger, hvad du vælger at prioritere. Som med Tom Hanks i filmen Cast Away, så kan du ikke vide, hvornår du vil blive reddet – hvornår du vil komme videre. Det eneste du kan gøre er at forberede dig på din chance, men hvordan?

Start med tidshorrisonten for dine prioritering. Træf dine beslutninger ud fra, hvordan du kommer til at stå i den bedst mulige situation om fem år, ikke om en uge, en måned eller et år. Vejen til succes er forskellig fra iværksætter til iværksætter, men at det tager lang tid er et gennemgående tema.

Hvad skal du så lave i mellemtiden? Du skal forbedre dine muligheder, du skal forberede dig på åbningen, så du er klar til at give den alt.  Når den så endelig opstår, så skal du vide, at du med al sandsynlighed kommer til at fejle.

Din idé vil fejle, din tømmerfålde vil kæntre, du vil ende midt i en storm. Sådan er livet som iværksætter. Derfor er det vigtigt at have fundamentet at vende tilbage til igen. Vende tilbage med nye erfaringer, ny viden og forberede dig til når næste mulighed opstår.

Fundamentet er afgørende for dine chancer for at klare den

Der er et fællestræk for alle de personer, der ikke lykkedes med at blive iværksætter og det er at de giver op. Så simpelt er det. Der kan være mange gode grunde til at give op, men hvis du VIL være iværksætter, så er det ikke en mulighed.

‘Cast Away princippet’ handler om at bygge et stærkt fundament, som hjælper dig når muligeheden opstår. Det handler om at prioritere at bygge det fundament. Det handler om at træffe beslutninger ud fra at du skal være på den øde ø i 5 år. Du kan aldrig vide hvor, eller hvornår din(e) mulighed(er) opstår, men jo længere du bliver ved, des større bliver chancerne.

Tænk på Harland Sanders, der først i en alder af 62 lykkedes med at få startet, hvad der senere endte med milliard-virksomheden KFC (Kentucky Fried Chicken).

Invester i dig selv en gang i måneden.

Det kan være svært at følge med i alt, så få det hele severet månedligt på et søvlfad.

Tak for at skrive dig op, har du spørgsmål så skriv til os på [email protected]

Ups, noget gik galt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *